Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

18 Indledning. Inden jeg nu forlader dette kapitel, for at gaa over til vexeistrøm- theorierne, vil jeg ganske kort berøre det absolute og praktiske maalsystem, samt de vigtigste grundformler i elektricitetslæren, der sikkert vil være af interesse, ikke alene for dem, som staar disse sætninger mere fjernt — jeg tænker her i særdeleshed paa d’hrr. maskiningeniører og studenter —, men ogsaa for elektroteknikere. I dyn er det absolute maalsystems kraftenhed. 1 dyn er den kraft, der udfordres, for at give massen af et gram vand hurtig- heden af 1 cm. pr. sek. Tyngdekraftens acceleration er ca. 9,81 m. y 1 dun =: gr. = 1,02 milligram 1 gr, — ca. 981 dyn 2 kgr. = 981 000 dyn. I erg er det absolute systems arbeidsenhed: En erg er det arbeide, som en dyn = 1,02 mgr. udretter paa en veilængde af en cm. Bliver 1 kg. befordret 1 cm. i høiden, saa er dette arbeide 1 kg. cm. = 981000 erg; følgelig er 1 kgm. = 981 000. 100 erg 1 kgm = 9,81.1g1 erg. I det praktiske elektrotekniske maalsystem bruger man som længde- maal længden af en jordkvadrant = 101 1 watt = 1 volt X amp. — 101 erg 2 kgm. = 9,81 watt. Effektenheden er det arbeide, som en dyn i et sek. yder paa en veilængde af 1 cm. 3 HK. = 75 kgm. = 75.9,81 watt 1 H.K = 736 watt. Varmeenheden: 1 kgcalori = 1000 gr. cal. = 424 kgm. 2 i 1000 i 3 kgm. = gr. cal. 4 kgm. = 9,81.10 1 erg = 9,81 watt = gr. cal. 1000 no7 , 7 watt = 9 = 0,24 gr. cal. Spændings-, strøm-, modstands-, kapacitet- og selvinduktions- enhederne vil jeg ikke gaa nærmere ind paa, da jeg da maatte forudsætte et nøie kjendskab til potential og dimensionstheorierne. 1 tabel no. 2 vil man finde en sammenstilling af de fleste, i praxis forekommende enheder.