Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømme i selvinduktion og ohmsk modstand. 33 Vender vi nu tilbage til vor fig. 17, hvor selvinduktion og ohmsk modstand er koblet i serie, saa er spændingen ved R’s klemmer: Er — J. R og spændingen ved Ls klemmer: E s = (o L . J Dette Es er den rene selvinduktionsspænding, d.v.s. den spænding, der hersker ved en selvinduktionsklemme, der ikke besidder ohmsk modstand. Da dette imidlertid ikke kan forenes — selvinduktion uden ohmsk modstand —, saa kan vi i fig. 17 tænke os R forenet med L. Det forhold, som herved opstaar, kan vi allerbedst forklare os ved diagrammet fig. 18. Vi har tidligere bevist, at der mellem feltet og selvinduktionsspændingen er en faseforskyvning af 90°. Da feltet er i fase med strømmen, saa er der naturligvis ogsaa mellem strømmen og Eg en forskyvning af 90° og, som det fremgaar af fig. 16 er strømmen J 90° foran selvinduktionens E. M. K. analog fig. 18, hvor Eg er 90° efter strømmens vektor J. For at overvinde selvinduk- tionens E. M. K Es maa man udenfra (analog det mekaniske kræfte- par) paatrykke en ligestor modsat rettet spænding — der udbalan- cerer Es — nemlig 4- Es. Vi har ligeledes tidligere bevist, at Er er i fase med strømmens vektor. Adderer vi nu Er og + Es geometrisk, saa erholder vi den resulterende spænding E; imellem spændingen E og strømmen J er der en faseforskyvning ep. Af fig. 18 kan vi læse os tit følgende vigtige sætning: Selv induktionen i en vexelstr omkreds foraarsager en fase- forskyvning mellem strøm og spænding, saaledes at spændin- gen er foran strømmen. 2) Er selvinduktionen høi i forhold til ohms modstand, saa op- staar der en faseforskyvning mellem strøm (J) og spænding (E) paa ca. .90 °. Vil man beregne den resulterende spænding 7s, saa ser man, at 4- Eg og Er er katheterne i et retvinklet triangel. Altsaa er: E* = E\ + E\ E = \ E\+~E\ Holmboe: Vexelstrømme. 3