Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

54 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. Dette tofasesystem lader sig forenkle derved, at man forbinder to ende-traade enten 1 og 4 eller 2 og 3 med hinanden, og lader disse to erholde en fælles ledning (tilbageledning). I fig. 32 er 2 forbundet med 3, og deres fælles leder er II’. Beteg- ner vi den strøm, som 11’ fører, med J’, og er strømforbruget mellem 1 og 2 it, og mellem 3 og 4 i2 amp., saa er det klart, at li’ fører 6i ~r 4? geometrisk adderet: J’ = y''? + <7 Er 4 = z2 = z, saa er: </’ = i . y 2 (42) og den vinke], som en af de to lige om 90° forskøvne strømme i JC danner med den resulterende strøm J, er eller 45°. Det er indlysende, at //’, da den fører en strøm, der er | 2 gange saa stor som den strøm, der passerer I resp. II, maa erholde et tværsnit, der er y 2 gange saa stort som tværsvittet til /, resp. IL Anm. Skal i\ — i2 = i, saa maa belastningen være lige fordelt paa de to faser, d.v.s., man maa tilkoble lige saa mange lamper mellem I og II' som mellem II og II'. Bestaar belastningen udelukkende af motorer, saa er det klart, at i\ = i2 = i, da man vel med sikkerhed kan antage, at belast- ningen i en motor er lig i begge faser. Betegner vi den spænding, der hersker mellem I og II', resp. II og 77’, med e (fasespænding), og den spænding, der hersker mel- lem I og II, med E (hovedspænding), saa er: E = e j/ 2 (43) jl Ogsaa mellem E og e bestaar en faseforskyvning -y — 45°.