Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

56 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. Anordner vi fælles tilbageledning, saa er dennes tværsnit: s3 = yr. sx Altsaa: to ledere, hvis tværsnit = sx en leder, hvis tværsnit = |' 2. Er belastningen induktionsfri (glødelamper), saa er cos cp = 1, ' = •E = A Indsætter vi disse værdier i formel (44), saa er: 1. I 51 } ~ 55 /\ og s2 /‘/ l ________________ 55 A 38,9 A Er begge faser lig belastet, og har man flere transformatorstationer efter hinanden, saa udfører man strøm- og spændingsberegningerne efter den i kap. II F viste methode; da beregningen udføres for en fase, maa man for Em indføre faseklemmespændingen. Man erholder da spændingstab, resulterende endespænding o.s.v. pr. fase. 2. Roterende felter (Dreiefelt). Bevikler man en ringformet jernkjerne med isoleret kobbertraad, og sender man gjennem viklingen en vexelstrøm, hvis periodetal — saa opstaar der i jernkjernerne et vexelfelt, hvis momentanværdi ø’ er: 0’ == $max sin .2.7t. oo . t = $max ■ Sin CO t Fs komponente i retningen a er: (Pa = <Pmax cos a sin cot Roterer komponentretningen cl med den konstante vinkelhurtighed co, saa er a = co t, og feltet i den roterende retning er: cP2 = (Pmax cos co t. sin co t = —^Pmax sin 2 . CO t. . Tænker vi os den beviklede jernkjerne anbragt i et med ligestrøm magnetiseret felt, f. ex. mellem polerne N og S, fig. 13, saaledes * ) For vexelstrøm med induktionsfri belastning er som følge heraf