Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Flerfasede vexelstrømme. 57 at kraftlinjerne staar lodret paa ringens periferioverfladé, og roterer polerne om jernkjernen, saa kan vi med sikkerhed antage, at enhver leder i det samme tidsrum overalt paatræffer den samme feltintensitet, da denne kun forandrer sin styrke langs ankerets periferi. Antager vi et punkt paa ankerets periferi, saa er dette punkts beliggenhed bestemt ved den tilhørende centrivinkel ß, hvis stør- relse maales fra det øieblik, punktet sattes i bevægelse, og den til punktet hørende radius. Er feltet, som i dette tilfælde, et topolet (p — 1), saa hersker i samme tidsrum to hinanden lige feltintensiteter, der kun adskiller sig fra hinanden derved, at den enes fortegn er -j- den andens Hersker saaledes ved ß feltintensiteten -j- saa er feltintensiteten i samme tidsrum ved (ß -j- 180^) — (P. Har vi istedenfor et polpar 2 p poler, saa har vi altsaa p felt- par f-J- (P og — <P). Roterer polerne 2Vog S med vinkelhastigheden —, saa er fel- P tets intensitet en sinusfunktion, afhængig af feltets momentane stil- ling og 0 = <Pmaxsin (p.ß) Magnetiseres feltet med vexelstrøm, saa er ø’ = (Pmax sin co t. sin p ß. . Dette felt kan vi tænke os magnetiseret af og i fase med vexel- strømmen z’; har vi en anden vexelstrøm i”, der med /’ danner en vinkel = 90°, saa er det af i” frembragte felt ø” = (Pmau COS CO t. cos p .ß, da dette felt med <P’ danner en vinkel = 90°. Adderer vi <P’ og (P”s virkning, saa er det resulterende felt <P = cp’ ø” = <Pmaæ cos (p.ß—co t). Man ser heraf, at det af de to om 90° forskøvne strømme i’ og i” frembragte resulterende felt har den samme virkning som et med ligestrøm magnetiseret felt, der roterer med den konstante vinkelhurtighed —; thi hersker f. ex. i et punkt ß\ naar t = 0, feltet ø°, saa bestaar den samme feltintensitet i tidsrummet t ved