Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling.
Heraf er:
p ,ß’ = p.ß — Cot.
Det roterende felts intensitet er:
$r = sin (p.ß— co t)
Efter dette at dømme, bestaar der mellem (pr og (I> ingen væsent-
lig forskjel; vil man beregne Ø’s vinkelhastighed, saa sætter vi
p.ß — cot = c
Da er p.dß— co dt — 0
og feltets vinkelhastighed
d ß __ co
dt p
Vi erholder altsaa som slutningsresultat:
Er to vexelfetter gjensidig forskøvet om en vinkel 9?, saa op-
staar der et roterende felt, der roterer med konstant hastighed.
Har vi en jernring, der er beviklet som fig. 34, og sender vi
gjennem denne vikling en tofasestrøm, saa opstaar der to felter (I\
og 02; adderer vi i ethvert øieblik disse to
F1S- 34- felters momentanværdier, saa erholder vi et
B roterende dreiefelt.
Forbinder vi polerne 1, II og II’, fig. 34,
med de tilsvarende klemmer i fig. 32, saa.
viser pilene i fig. 34 strømmenes momentane
forløb; i den vikling, der ligger nærmest
klemme II, ser vi, at det af strømmen frem-
bragte momentane felt træder ud ved N og
ind ved S; det forløber altsaa i uhrviserretning.
Bringer vi nu en leder a ind i dette felt, saa induceres der i
denne en strøm, der er rettet mod papirets bagside (negativ retning).
Denne strøm vil nu paa sin side frembringe et felt, og dette felts
«poler» er n og s.
Har nu f. ex. strømmen i spole sit maximum, saa fremstil-
ler (I\s poler N og S det roterende felts poler; i dette moment be-
finder n og s sig overfor N resp. S; N udøver altsaa en frastødende
kraft paa n, og S en ligestor frastødende kraft paa s, forudsat at a
befinder sig midt imellem N og S. Er dette ikke tilfælde, er a f. ex.
nærmere S, saa er S’s indflydelse paa a’8 felt den overveiende/ og a
vil blive stødt tilbage paa sin indifferente plads.
Fortsætter nu feltet sin rotation, saa er det af det foregaaende
klart, at a vil bestræbe sig for at beholde sin indifferente stilling