Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flerf'asede vexelstrømme.
59
ligeoverfor det roterende felt; med andre ord: a vil rotere med
feltet.
Skal der i a under feltets rotation induceres strømme, saa be-
tinger disse strømme en EMK.
Nu ved vi, at der kun i en leder opstaar EMKe, naar denne
gjennemskjærer kraftlinjer; vilde altsaa a bibeholde sin indifferente
stilling ligeoverfor det roterende felt, d. v. s. er a’s vinkelhastighed
lig feltets, saa vilde ingen kraftlinjer blive gjennemskaarne, og a vilde
være strømløs og uden felt; har a intet felt, saa ophører den øie-
blikkelig at rotere med feltet og sakker agterud. I det samme
moment som as hastighed aftager, vil lederen gjennemskjære det
med konstant hastighed roterende felts kraftlinjer. Herved vil der
opstaa en EMK og med denne en strøm og med strømmen et felt.
a vil altsaa paany rotere med feltet.
Vi kan heraf forstaa, at skal a med jevn hurtighed følge feltet,
saa kan dens stilling ikke være indifferent, men den maa være
noget efter feltet, netop saa meget, at det af a gjennemskaarne
kraftlinjetal kan underholde en spænding og strøm, hvis felt kan
bringe a til rotation.
Forsøger man at hindre a i dens rotation, saa vil det i tiden-
heden gjennemskaarne kraftlinjetal forhøies, og hermed forhøies strøm-
men i og feltet om a; as trækkraft forhøies altsaa. Heraf kan vi
slutte, hvad vi senere vil bevise, at omdreiningshastigheden til en motor,
der er bygget efter dette princip, er konstant ved de forskjellige be-
lastninger.
Da denne motors vinkelhastighed theoretisk seet aldrig kan naa
feltets, saa har man betegnet den som en asynkronmotor, ogsaa in-
duktionsmotor, i modsætning til synkronmotorerne, hvis vinkel-
hastighed er lig feltets.
Vi vil nu undersøge, paa hvilken maade det lader sig gjøre
at faa motoren til at forandre rotationsretning.
Skal feltet og hermed a’s rotationsretning forandres, saa behøver
man aabenbart kun at forandre det ene komponentfelts retning, d.v.s.
vi forsky ver feltet om 18(E, og vi erholder:
— E = (pmax sin (cot -|- 180°) . sin p. ß
— E + E’ = &max cos (pßf-mt)