Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Flerf'asede vexelstrømme. 59 ligeoverfor det roterende felt; med andre ord: a vil rotere med feltet. Skal der i a under feltets rotation induceres strømme, saa be- tinger disse strømme en EMK. Nu ved vi, at der kun i en leder opstaar EMKe, naar denne gjennemskjærer kraftlinjer; vilde altsaa a bibeholde sin indifferente stilling ligeoverfor det roterende felt, d. v. s. er a’s vinkelhastighed lig feltets, saa vilde ingen kraftlinjer blive gjennemskaarne, og a vilde være strømløs og uden felt; har a intet felt, saa ophører den øie- blikkelig at rotere med feltet og sakker agterud. I det samme moment som as hastighed aftager, vil lederen gjennemskjære det med konstant hastighed roterende felts kraftlinjer. Herved vil der opstaa en EMK og med denne en strøm og med strømmen et felt. a vil altsaa paany rotere med feltet. Vi kan heraf forstaa, at skal a med jevn hurtighed følge feltet, saa kan dens stilling ikke være indifferent, men den maa være noget efter feltet, netop saa meget, at det af a gjennemskaarne kraftlinjetal kan underholde en spænding og strøm, hvis felt kan bringe a til rotation. Forsøger man at hindre a i dens rotation, saa vil det i tiden- heden gjennemskaarne kraftlinjetal forhøies, og hermed forhøies strøm- men i og feltet om a; as trækkraft forhøies altsaa. Heraf kan vi slutte, hvad vi senere vil bevise, at omdreiningshastigheden til en motor, der er bygget efter dette princip, er konstant ved de forskjellige be- lastninger. Da denne motors vinkelhastighed theoretisk seet aldrig kan naa feltets, saa har man betegnet den som en asynkronmotor, ogsaa in- duktionsmotor, i modsætning til synkronmotorerne, hvis vinkel- hastighed er lig feltets. Vi vil nu undersøge, paa hvilken maade det lader sig gjøre at faa motoren til at forandre rotationsretning. Skal feltet og hermed a’s rotationsretning forandres, saa behøver man aabenbart kun at forandre det ene komponentfelts retning, d.v.s. vi forsky ver feltet om 18(E, og vi erholder: — E = (pmax sin (cot -|- 180°) . sin p. ß — E + E’ = &max cos (pßf-mt)