Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Forfatter: Carl Fr. Holmboe

År: 1903

Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 194

UDK: 621.30

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 210 Forrige Næste
68 Vexelstrømproblemernes grafiske og analytiske behandling. 2) Trefasedynamoerne tillader en bedre materialudnyttelse og er derfor ved samme ydeevne billigere end en- og tofase- maskiner. 3) Trefase asynkronmotorer har en høiere nytteeffekt og ar- beider jevnere paa grund af trefasestrømmens konstante felt. C. Overfladevirkning. Sender man gjennem et lederelement ds en elektrisk strøm di, saa inducerer denne, ifølge en bekjendt elektrofysisk sætning, i et med ds parallelt løbende lederelement ds’ en strøm di’, hvis retning er den modsatte af di’s Har man nu en ledning med et tværsnit S=fds, og fører denne ledning en strøm J=fldi, saa er det klart, at samtlige leder- elementers strømme di vil virke frastødende paa hinanden. Dette elektroinduktive fænomen betegner man som overflade- virkning, da strømmen saa at sige bliver presset mod lederens overflade; den ytrer sig stærkest i lederens centrumparti, og følgen heraf er, at centrumpartiet delvis bliver entlastet, d. v. s. det kommer mindre i betragtning ved strømoverføringen. Den elektroinduktive kraft er naturligvis proportional den gjen- sidige lederelementinduktion, og denne er igjen proportional w. Har man nu, hvad der f. ex. ofte ved teslaexperimenter fore- kommer, et periodetal = 5000, saa er co == 2 . n. 5000 = 31,400. Overfører man denne høifrekvensenergi paa en massiv leder med en diameter = d, saa vil man ved at erstatte den massive leder med et rør, hvis ydre diameter = d, og hvis vægtykkelse = gjøre den mærkelige iagttagelse, at spændingstabet derved ikke 6 forhøies; dette kommer naturligvis deraf, at spændingstabet allerede før udvexlingen, paa grund af den elektroinduktive effekt, havde naaet en saadan høide, at det ved udbytningen borttagne tværsnit paa grund af overfladevirkningen var strømløst. Det er efter dette forstaaeligt, at man i praxis helst bør arbeide med vexelstrømme, hvis periodetal holdes inden en økonomisk grænse; det i den moderne vexelstrømteknik i almindelighed an- vendte periodetal er 50 pr. sek.; ved elektriske baner, der drives med dreiestrøm, gaar man dog i almindelighed noget lavere — 30 -b 40).