Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter
Forfatter: Carl Fr. Holmboe
År: 1903
Forlag: Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 194
UDK: 621.30
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indledende bemærkninger.
71
Transformatoren beror paa det samme princip som det af læger
anvendte rumkorfske induktionsapparat, der bestaar af to spoler,
den primære og den sekundære. Den sekundære spole er i almin-
delighed ved rumkorfske apparater viklet udenpaa den primære.
Leder man ind i den primære spole en vexelstrøm, saa opstaar der
i denne et vexelfelt, der paa sin side i den sekundære spole fremkalder
en sekundærstrøm, der staar i et vist forhold til primærstrømmen.
Fortjenesten af at have indført transformatorerne i praxis
tilskrives J. D. Gibbs og L. Gaulard. Under udstillingen i
Turin i 1884 anlagde disse herrer et kraftoverføringsanlæg fra
Lanzo til Turin, hvis samlede længde udgjorde ca. 80 km. Fra
den i Lanzo opstillede vexelstrømmaskine erholdt transformatorerne,
stationerede i Lanzo, Venaria og Turin, høispændt vexelstrøm, der
overførtes paa broncetraacl å 3,7 mm.s diameter.
Fra transformatorernes sekundærklemmer førtes saa den lav-
spændte vexelstrøm til de paa forskjellige steder anbragte gløde- og
buelamper.
Omsætningstallet ved de af Gaulard og Gibbs anvendte trans-
formatorer var 1: 1; dette lod sig ved ovenfor omtalte anlæg meget
godt arrangere, da samtlige transformatorers primærviklinger var kob-
lede i serie.
Fortjenesten af at have fremstillet transformatorer med nærsagt
et hvilketsomhelst omsætningstal kan man tilskrive Ganz $ Co.s
ingeniører, Zipernowsky, Deri og Blåthy. Medens Gaulard og
Gibbs koblede transformatorerne i serie og hermed erholdt en
meget ufuldkommen regulering, forbandt Ganz’s ingeniører transfor-
matorerne parallelt; en følge heraf er, at transformatorerne arbeider
betydelig mere uafhængig af hinanden end ved seriekobling.
B. Vexelstrømtransformatortheorier uden hensyntagen til
spredningsfeltet.
Fig. 39 fremstiller skematisk en transformator. Den bestaar i
dette tilfælde af en jernramme AB CD, der er forsynet med to sæt
viklinger, AI} og AL,. AI} er den strømmodtagende eller primære
vikling, AI2 er den strømafgivende eller sekundære vikling 1).
’) I forbindelse hermed vil jeg bemærke, at samtlige bogstaver forsynede med
index / tilhører transformatorens primære, de med index 2 den sekundære
side. Saaledes er f. ex. Ex og Jt transformatorens primære spænding og strøm;
E., og J2 transformatorens sekundære spænding og strøm.