Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Vexelstrømtransformatortheorier uden hensyntagen til spredningsfeltet. 73 Til at overvinde den ohmske modstand fordres en spænding Ep, der er i fase med den primære strøm: hvori er den primære viklings ohmske modstand. Er forskyvningsvinkelen mellem Ep og f — <p\, saa er klemme- spændingen Ev = i A’t s2 -j- r2 2 Ep Ep . cos <p\ Da forskyvningen mellem den primære EMK og den primære klemmespænding er meget liden, saa kan man sætte: Ep = 4- Æ’p-s Enkelte konstruktører gaar saa vidt, at de overhovedet ikke tager hensyn til det primære ohmske spændingstab, men sætter: Vi vil senere faa at se, at den feil, som herved begaaes, er saa liden, at den praktisk seet kan sættes lig nul. Af formel (48) fremgaar, at Ep = 4,44 .^<P . Xf . /0~8) Ligeleder er: Ep = 4,44 . æ . XL> . 10 ~8 J Heraf følger, at Ep : Ep — Xf : M2 Den primære spænding forholder sig til den sekundære som det primære vindingstal til det sekundære. Da nu Er . — ca. E2 . J2, saa bestaar følgende proportion Ex: E2 = Xf : XI2 = J2 : f eller f : J2 = XI2 : Xf Den primære strøm forholder sig til den sekundære som det sekundære vindingstal til det primære. Heraf følger, naar vi med X} betegner den primært magneti- serende kraft: Xt == Xf . f og med X2 den sekundært magnetiserende kraft, at X^ = ca. Xc, A", er i fase med den primære strøm, X2 med den sekundære. C. Transformatordiagrammer. Er transformatoren, fig. 39, ubelastet, d. v. s. er modstanden mellem II og II’ — oo, saa virker transformatoren paa samme maade som en drosselspole.