Vexelstrømstheorier og deres Anvendelse i Praxis
Haandog for Fysikere, Maskin og Elektroingeniører og Lærebog for Studerende ved Højere Tekniske Læreanstalter

Specielle transformatorkoblinger. 83 OB et maal for den normale sekundære strøm. Nu slaar man om 0 som centrum en cirkelbue med radien Ep og afsætter paa linjen OB den sekundære strøm (J2) — 0x, hvis tilsvarende spændings- tab man vil finde; / a 0 b = (p2. Slaar man nu om x, med sekundærspændingen som radius, en cirkel, saa er s transformatorens totale spændingstab ved strømmen •/,’ og E2 den resulterende klemmespænding. Man ser af fig. 46, at spændingstabet tiltager: 1) proportionalt med strømmen. 2) med voxende strømefteriling. Derimod bevirker strømmen, naar den er foran spændingen (kondensatorbelastning), en spændingsforhøielse. F. Specielle transformatorkoblinger. I vexelslrømtekniken anvendes hyppig treledersystemet efter samme mønster som det, der anvendes ved ligestrøm-trelederanlæg. Som exempel paa et saadant treleder-vexelstrømanlæg kan an- føres lyscentralen i Orenburg (A.E.G.). Ved dette anlæg er, forat maskespændingen (spændingen mel- lem nullederen og en af de to hovedledere) stedse skal udgjøre det halve af hovedspændingen, primærspolerne delt i to grupper, der er koblede parallelt (se fig. 47). Som følge heraf kan enhver primær Fig. 47 . spolegruppe, uafhængig af den anden, i_-o føre en strøm, der tilsvarer det øieblik- kelige forbrug i den til gruppen hørende maske. Fig. 47 viser skematisk koblingsske- < 1 maet: a og b er de to parallelkoblede 2 primærspoler, c d sekundærspolen, fra hvis midtpunkt nullederen udgaar. Er spændingen mellem 1 og 2.220 volt, saa er den mellem 1 og 0 respektive 2 og 0 . 110 volt. Transformation af trefasestrømme kan ske paa følgende maade: 1) Ved anvendelse af to enfasetransformatorer. 2) « — af tre -—■„— 3) « — af en trefasetransformator.