ForsideBøgerOm Behandlingen af Tørv o…a De bayerske Jernbaner

Om Behandlingen af Tørv og dens Anvendelse paa De bayerske Jernbaner

Tørv Jernbaner

Forfatter: F. E. Holm

År: 1857

Serie: Særskilt Aftryk af Tidsskrift for Landoekoenomie, Juli-Heftet 1857

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 662.64

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
7 hele Torveproduktion i Bayern, bestemte Regjeringen sig til ogsaa at oprette en Forsogsanstalt med de angivne Diemed paa Mosen „Haspelmoor", beliggende tæt ved Jernbanen mellem Augsburg og München, og i Aaret 1846 begyndte Torvepro- duktionen der. Det samlede Torvegebet ved Haspelmoor udgjor 1600 „Tagewerk" *) og deraf den egentlige Mose 1139. Det er en fuldkommen Lyngmose, dækket af et temmeligt tæt Krat af en lav Fyrreart, blandet med Birk, hvorimellem Bunden er dækket af Lyng. Torvemassen er dannet af de alulindelige torve- dannende Mosarter og viser sig oventil som en los bruun Torv af stærk trevlet Textur, opfyldt med Nodder af hine Træer, men gaaer nedad til over i en mere feed plastisk sort Masse. Mosen er meget dyb, nogle Steder endog 28 Fod, Middel- dybden regnes til 16 Fod. Hvad der ikke henhorer til den egentlige Mose er udlagt til Torrepladse o. s. v., og disse ligge lige ved Randen af den, mellem den og Jernbanen paa en jevnt nedskraanende Flade og have den store Fordeel at be- staae af fast Leergrund; overst oppe ligge Torvemagazinerne i en Linie langs Jernbanen, saa at ingen Mose kan have en gunstigere Beliggenhed. Det forste Aars Udbytte, da man skar al Torven paa sæd- vanlig Maade, viste, at denne Behandlingsmaade ingenlunde gav noget gunstigt Resultat. Af den overste traadede Masse erholdtes en let, svampet Torv, medens den, man fik af den dybere liggende, vansteligt torrede og endda var meget skjor, saa at den let gik itu, navnlig naar den havde faaet Regn under Torringen; den maatte nodvendigvis snarest muligt brin- ges under Tag og led tillige meget ved enhver Opstabling og Omlæsning. Man forlod derfor strax igjen denne Methode, og da Rodderne i den overste Deel af Mosen tillige i Hoi Grad vanskeliggjorde dennes Skjæring og tilmed foraarsagede *) 1600 Tagewerk (à 0,62 Tdr. Land danff) — 992 Tdr. Land dansk og 1139 Tagewerk — 706 Tdr. Land.