Om Behandlingen af Tørv og dens Anvendelse paa De bayerske Jernbaner

15 opfort cn stor ny dertil særskilt indrettet Bygning. Denne indesluttede et 120' langt, 57' bredt og 11' hoit stirkantet Rum med fladt Loft. Tredive Vogne paa tre Jernbaner og derimellem to Rækker faststaaende Stellager med Hylder efter Længden af Bygningen, alle af Træ, vare bestemte til at op- tage Tørven, og kunde rumme: de første 80,000, de sidste 130,000, tilsammen 210,000 Stykker. Under Midten af Stel- lagerne, under Gulvet, fandtes Varmeapparaterne, der bestode af to fra to Ildsteder førende Jldkanaler, indesluttede hver i et Rør, hvori den kolde Luft udenfra kunde indstrømme og opvarmes, førend den indlodes i Tørrestuen. Principet for Tørringen, der her var benyttet, var, at den varme tørre Luft skulde stige op imellem og uden om Tørven, medens den fug- tige koldere sank ned og fandt Udvei igjennem Ventiler i Ader- vægene nær Gulvet til de i Muren anbragte smaa Skorstene, der udmundede et Stykke over Taget. Tørven, der skulde tør- res, indbragtes ved Forsøgene t halv lufttør Tilstand og op- stabledes saaledes, at Luften let kunde cirkulere omkring de enkelte Torv; de anbragtes derfor ogsaa i Vognene under de sidste Forsøg paa Lægter eller Brædder, hvorved Torringen viste sig at finde langt fuldstændigere Sted, end naar al Tørven laa uluiddelbart ovenpaa hinanden. Resultaterne af disse Forsøg vare: 1. Temperaturen kunde bringes indtil 50—540 R., Tørringen varede i 14 Dage, og da var ved de sidste Forsøg Alt fuldkomment tørt. Vægttabet derved angaves til 20 pCt. meer end ved Lufttørring, og den tilbageblevne Fugtighed til 5—8 pCt. Den saaledes tørrede Tørv var fast uden at være sprød. 2. Regelmæssigheden og Fuldstændigheden af Tørringen viste sig at afhænge af Opstablingsmaaden, Fyringens Ledelse og Ventilationens Regulering. 3. Omkostningerne ansloges til at stille sig temmelig lige for naturlig og kunstig Tørring; men hertil maa jeg bemærke, at, da Tørvesmul anvendtes som Brændsel, beregnedes