Smedejerns- Og Støbejernsrøret
Et Bidrag Til Rørledningsspørgsmaalets Nuværende Standpunkt
Forfatter: A. Reich-Friedenau
År: 1907
Sider: 29
UDK: 621.77
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
Mængde i de gamle og i de moderne Støberør, ved Nu-
tidens endogsaa i større Mængde; man kan derfor rolig
paastaa, at de nu fremstillede Rør som Følge af den for-
bedrede Fabrikationsmethode (staaende Støbning) vil yde
endnu længere Modstand mod Rustens Indvirkning end de
far 100 Aar og endnu længere siden efter en mangelfuld
Methode fremstillede Rør.
At ogsaa Brud som Følge af Fabrikationsfejl forekom-
mer ved Støbejerns-Rør, er lige saa selvfølgeligt som at
Sammenføjningen kan springe ved Smedejernsrør. — Paa
dette Sted maa iøvrigt et Spørgsmaal være tilladt: Hvorfor
taler den ærede Forfatter ikke om, at Sammenføjningen
ved svejtsede Rør, som Hr. Professor Schultz-München
anser for nødvendigt stedse maa lægges opad for nemmere
Reparations Skyld, og at Rør af større Tværmaal som of-
test kun kan fremstilles med to eller flere Sammenføj-
ninger?
Jeg maa ubetinget slutte mig til den ærede Forfatter,
naar han ikke anser det valsede Rørs Hammerslag for et
Støbehinden jævnbyrdigt Rustbeskyttelsesmiddel. Da
Hammerslaget ved Transport af Rørene, ved deres Bøjning,
ved Nedlæggelsen, ja allerede ved Henlæggelsen springer
af og derved blotter Steder, hvor Rusten kan faa fat, maa
det før Paaføringen af Rustbeskyttelsesmidlet fuldstændig
fjernes. Dette sker ogsaa som oftest ved Afskrabning.
At det lykkes fuldstændig at fjerne Hammerslaget, be-
tvivler jeg efter mine Erfaringer meget stærkt ; og deri lig-
ger just den store Fare ved den betingelsesløse Anvendelse
af Smedejerns Rør, at ethvert paa Røret tilbageblevet Ham-
merslags-Blad giver et Angrebspunkt for Rusten, saa snart
dit senere springer af.
Hvilken uhyre Beskyttelse mod Rust Smederørenes
Vægges store Glathed egentlig skal besidde, er mig ikke
ret indlysende, da Glatheden intet har at gøre med Rusten.
Naar iøvrigt Røret paa de Steder, hvor Rustbeskyttelses-
midlet af en eller anden ydre Aarsag f. Ex. ved Transport,
Nedlægning, Bøjning osv. er blevet defekt, saa tilbyder der
sig trods Glatheden en god Angrebsflade for Rusten. Netop