Ligbrænding eller Begravelse

— 18 — uheldige hygiejniske Forhold, i de Kvarterer, hvis Jordbund gjennemsives af Kirkegaardsvandet? Det første Spørgsmaal har fundet en officiel Be- svarelse i en Skrivelse fra Kjøbenhavns Stadslæge til Magistraten af 19—3—1877, af hvilken nogle Partier her skulle anføres. — Han siger saaledes: »Med Undtagelse af et ganske lille Stykke, som for Tiden benyttes af Heiliggeistes Kirke og hvor der findes Muldjord i flere Fods Dybde, er For- holdet det, at der paa hele Kirkegaarden kun findes Muldjord i ringe Dybde 1—1’/2 Fod, dernæst Ler 8—10 Fod og saa et Rullestens-Sandlag. Terrænet er meget fugtigt og en tilstrækkelig Afgravning eller Afsivning kan kun tilvejebringes med meget stor Bekostning; nu maa Kisterne siges at staa i Vand, idet der i de regnfulde Maaneder maa opøses 30—40 Spande Vand af hver ny Grav (udhævet af Ref.). Medens en Kirkegaard, der væsenlig bestaar af humusholdig eller sandholdig Jord, ved at optage Ilt fremskynder Ligenes Decomposition, vil en vaad og lerholdig Jord ved at udelukke Luftens Ilt virke i modsat Retning. Forraadnelsen vil under saa- danne Forhold gjennemgaa helt andre forskjellig- artede Processer, paa sine særskilte Stadier afsætte mere eller mindre sammensatte, inficerende, orga- niske Forbindelser, ve] i enkelte Tilfælde endog