Ligbrænding eller Begravelse

— 19 — smitteførende Partikler og disse Bestanddele ville blive optagne af de vandførende Lag for derfra at føres videre. Erfaringen har vist, at Ligene, for at deres Forraadnelse kan fuldendes, i en lerholdig Jord behøve en dobbelt eller tredobbelt saa lang Tid som i en humus- eller sandholdig Jordbund, og for Assistenskirkegaard er denne Erfaring bleven fuldtud bekræftet. Det tør saaledes befrygtes, at Kirkegaardsvandet, der indeholder de nævnte in- ficerende Bestanddele, vil kunne blive ført hen under de nærmest liggende Byggegrunde, og at deres Til- stedeværelse endog i meget betydelig Afstand vil kunne paavises.«--------- Stadslægen resumerer endelig sin Indstilling saa- ledes : Jeg skønner saaledes ikke rettere, end at en stor Kirkegaard paa c. 46 Tdr. Land, der aarlig modtager c. 2,000 Lig, ikke er uden Fare for Om- givelserne, og at de samme Betingelser, der i sin Tid fremkaldte kgl. Resolution af 13de April 1851, der forbyder Begravelse paa Kirkegaarde indenfor Byens Volde, inden en ikke lang Aarrække ogsaa ville være tilstede for Assistenskirkegaard, saafremt Bebyggelsen af de tilgrændsende Arealer fortsættes i samme Grad som i de senere Aar.« Sorn et Palliativmiddel tilraader Stadslægen da 2*