Ligbrænding eller Begravelse

— 40 — Ved Foisøg, som Siemens og Reelam foretog i 1874 med Opbrænding af Dyrekadavere, iagttoges ikke nogensomhelst Ulæmpe, ingen ilde Lugt eller Røg. En hel Hest med Hud og Indvolde, der vejede 420 Pd., fortæredes i 2 Timer; 3 Faar, til- sammen af 164 Pd.’s Vægt, opbrændtes i 1 Time 13 Minutter. Bekostningen ved den sidste Lig- brænding anslaas til 1 —1>/4 preussiske Thaler = 3—3'I2 Kroner. Under Forsøgene blev den Luft, der under Forbrændingsakten strøg ud af Skorstenen, gjentagne Gange kemisk undersøgt; der fandtes i den Ilt, Vand, Kulsyre og Kvælstof samt ganske svage Spor af Salpetersyrling, men hverken Ammoniak eller ildelugtende Brandolier. Den Siemens’ske Ovn frembyder saaledes mange Fordele, den er forholdsvis billig, selve Ligbræn- dingen foraarsager ikke nogen overdreven Bekost- ning, og der er ikke noget Stødende eller Hæsligt ved Fremgangsmaaden, da Liget efter at være sænket ned under Forsamlingssalens Gulv er lige saa skjult for Alles Øjne som efter at Graven har lukket sig over Kisten ved en sædvanlig Begravelse; men medens de Efterladte ellers i Maaneder og Aar kunne tænke sig Liget som en Gjenstand for Rædsel og Væmmelse, sker her hele Opløsningen paa højst 2 Timer, og der bliver kim den hvide Aske tilbage,