Ligbrænding eller Begravelse

— 41 — som ikke kan være Nogen modbydelig eller medføre nogen Fare. De Indvendinger, der ere rejste mod Ligbræn- dingen ere dels af æsthetisk, dels af religiøs, dels af retsmedicinsk Natur. De Indvendinger, som af æsthetiske Hensyn gjøres mod Ligbrændingen, synes ikke at have meget at sige; selve Ligbrændingen har ikke noget Hæsligt, og Asken kan jo samles i smukt udstyrede Urner, der kunne opbevares i dertil indrettede Sale eller nedgraves i Jorden; Urnerne ville saaledes kunne gjøres til Gjenstand for en lige saa pietets- fuld Erindring som Gravene nu, og derved vil op- naas, at ogsaa de Fattige, for hvem Tiden i langt højere Grad end for de Velstaaende er Penge, ville kunne faa Lejlighed til at besøge deres Af- dødes Grave, medens det nu brugelige System med de stedse fjernere Kirkegaarde snart vil gjøre det umuligt for dem. Fra retsmedicinsk Side har man indvendt, at Sporene af Forbrydelser udslettes ved Ligbrænding, medens man kan grave de begravede Lig op igjen. Hertil maa svares, at der i Lægens Dødsattest an- gives, at den Afdøde er død af naturlige Aarsager og af hvad Sygdom han har lidt, og at Staten er berettiget til i alle tvivlsomme Tilfælde at forlange