Ligbrænding eller Begravelse

— 4 — antage, at Naturforholdene her have været det Af- gjørende. Lignende er maaske Tilfældet med de Folkeslag, der plejede at kaste Ligene i Floderne eller at hænge dem op til Lufttørring i Træer. Medens disse Gravskikke og mange andre endnu forunderligere tilhøre fjærne Tidsaldre eller vilde Folkeslag, har man i den civiliserede Del af Evropa i den historiske Tid væsenlig kun kjendt to Former for Ligbegængelse: Opbrænding og Begravelse i Jorden. I den klassiske Oldtid var efterhaanden Ligbrænding blevet den almindelige Skik, og det var derfor ganske naturligt, at Kristendommen, da den i det tredje og fjerde Aarhundrede var bleven den herskende Religion og nu paa mange Maader søgte at udrydde den gamle Tro og de gamle Sædvaner, ogsaa med Hensyn til Ligene foretrak den i Orienten og Palæstina almindelige Skik at indsætte Ligene i Klippehuler eller nedgrave dem i Jorden. Da man imidlertid satte en overtroisk Pris paa at være Kirken saa nær som mulig endog efter Døden, blev det efterhaanden Skik og Brug at be- grave Ligene i selve Kirkerne, nedgravede under Gulvet eller indsatte i Sidekapeller og i murede Hvælvinger, undertiden indmurede i Piller. Herved fremkom efterhaanden utaalelige Til- stande, Kirkerne fyldtes med den forfærdeligste