Ligbrænding eller Begravelse
Forfatter: F. Levison
År: 1881
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 4 —
antage, at Naturforholdene her have været det Af-
gjørende. Lignende er maaske Tilfældet med de
Folkeslag, der plejede at kaste Ligene i Floderne
eller at hænge dem op til Lufttørring i Træer.
Medens disse Gravskikke og mange andre endnu
forunderligere tilhøre fjærne Tidsaldre eller vilde
Folkeslag, har man i den civiliserede Del af Evropa
i den historiske Tid væsenlig kun kjendt to Former
for Ligbegængelse: Opbrænding og Begravelse i
Jorden. I den klassiske Oldtid var efterhaanden
Ligbrænding blevet den almindelige Skik, og det
var derfor ganske naturligt, at Kristendommen, da
den i det tredje og fjerde Aarhundrede var bleven den
herskende Religion og nu paa mange Maader søgte
at udrydde den gamle Tro og de gamle Sædvaner,
ogsaa med Hensyn til Ligene foretrak den i Orienten
og Palæstina almindelige Skik at indsætte Ligene i
Klippehuler eller nedgrave dem i Jorden.
Da man imidlertid satte en overtroisk Pris paa
at være Kirken saa nær som mulig endog efter
Døden, blev det efterhaanden Skik og Brug at be-
grave Ligene i selve Kirkerne, nedgravede under
Gulvet eller indsatte i Sidekapeller og i murede
Hvælvinger, undertiden indmurede i Piller.
Herved fremkom efterhaanden utaalelige Til-
stande, Kirkerne fyldtes med den forfærdeligste