Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

11 uretfærdig. Ganske saaledes er alle de, der ingen Pris erholder, stillede. Ti ogsaa Ministeriet lægger sin Haand paa dem og lukker dem inde i Arkivet. Nu opløser Kommissionen sig. Dens Hverv er fuldbragt. Ministeren skal dømme. Først naar 2den Konkurrence er afsluttet, stadig for lukkede Døre, og den inappellable Dom over de ved anden Omgang indladte Pro- jekter er fældet, indlades Offentligheden. Alt dette aabner Døren paa vid Gab for Vilkaarlighed og Uretfærdighed. Kommissionen kan vaske sine Hænder overfor det endelige Udfald; den er længst i Salveten, og hvem husker dens Navne. Men ved at præmiere et Projekt, den ikke vil have frem, tilstrækkelig langt nede, afskærer den dets Forfatter fra at komme med i anden Konkurrence, men det afskærer ham ogsaa fra at appellere til Offentligheden. Ti han kan ikke faa fat i sit Pro- jekt, og han har ikke gennemskuet, hvad der laa i Paragrafen, og har der- for ikke taget en Kopi, hvad der ogsaa vilde have været en kostbar og omstændelig Historie. Desuden, hans heldigere Medbeilere, der har faaet deres Projekter udleverede til videre Udarbejdelse, har ingen Forpligtelse eller Lyst til Udstilling, saa hvad det kommer an paa, den offentlige Sam- menligning, er udelukket. Saa ubehændigt — eller behændigt — var Indbydelsen til Skitsekon- kurrencen affattet. Det kom som bekendt, fordi der var kommet en ny Minister, til at gaa anderledes end mulig beregnet. Haager-Programmet har følgende klare Artikel 10: Efter Afgivelsen af Prisdommernes Kendelse vil alle til Bedømmelse antagne Udkast blive offentlig udstillede i Haag. Domstolens Kendelse bliver offentliggjort og i Udstillingssalen bragt til Publikums Kundskab. Saa kom der da for mange af vore Arkitekter nogle rastløse Maaneder, fulde af Anspændelse og Forhaabninger. Det er ingen billig Historie at være med til en Konkurrence af den Art. Men en Kunstner vil jo gerne tro ikke blot paa sin egen Dygtighed, men ogsaa paa Menneskenes Ret- færdighed. Den bedste Plan maatte bære Seiren hjem. Ikke faa, om hvem det vidstes, at de begyndte, faldt af paa Veien: de skød Skylden paa Umuligheden af at frembringe en virkelig smuk arkitektonisk Løsning, naar Programmets Fordring om Sammenkobler! af Kongeslot og Rigsdagsbygning skulde gennemføres. Af saadanne Arkitekter, hvem allerede store Opgaver havde været betroede, vidstes kun Martin Nyrop at deltage. Raadhuset var jo nær sin Afslutning. Mange blandt Publikum udpegede ham som den, der burde bygge Slottet, og ikke faa konkurrerende Arkitekter frygtede, at det i Virkeligheden var forudbestemt, at Raadhusets Bygmester skulde have det ny store Arbeide. Da Prof. Hans Holm gik hen til det første Møde med de indkomne og