Det Danske Slot
om Projekterne til Kristiansborgs Genopførelse Betragtninger

12 ophængte Planer, skal han have sagt — (det er ikke blot Cæsars Ord paa hans sidste Vei til Kapitolium, der opbevares af Historien): „Nu gælder det ikke om at finde det bedste Projekt, men om at finde, hvem der staar bag ved Projekterne, for at vi kan faa den rette Mand til at bygge Slottet. “ Om det sidste havde Programmet ikke et Ord, og det kunde Teg- ningerne ikke vise. Haag-Programmets Art. 9 lyder: Prisdommerne vil foretrække de Ud- kast, som bedst opfylde Programmets Fordringer og udmærke sig i Retning af Kunst saa vel som Konstruktion. — Kommissionens Medlemmer har ikke tiet med, hvad der foregik i dens Møder, og det i Forening med Kendskab til dens mere betydende Med- lemmer og til det uskatterlige Dokument, Kommissionens Indberetning til Minister Høgsbro, giver et ganske godt Indblik i, hvad der er foregaaet. Denne, mod Forventning offentliggjort af Ministeren i Statstidende, er et sjældent instruktivt Aktstykke for den, der gider læse det. Det er utrolig jasket affattet. Det tør maaske formodes, at saaledes affattes Bedømmelser ved Akademiets Oprykningseksaminer, paa et hurtigt Skøn og uden nogen virkelig Motivering. Der findes ingensomhelst indgaaende Paavisning af Mangler ved Projekter eller Fingerpeg i Retning af, hvorledes saadanne kunde afhjælpes i anden Omgang. Det synes, som om Kommissionen, selvfølgelig, hurtigt blev klar over, at et ikke ringe Antal af de indsendte Projekter var ganske ubrugelige, og at et endnu større Antal ikke kunde komme i Betragtning ved Præmieæsk- ningen. Ikke desmindre har Kommissionen i sin Beretning ofret lige saa megen, eller lige saa liden Omhu paa Paapegning af Dyder og Mangler ved den sidste Art af Tegninger som ved dem, den indstiller til Præmiering. Jeg vil tillade mig paa de følgende Sider at underkaste Kommissionens trykte Bedømmelse — Kritik kan Aktstykket ikke kaldes — en Kritik. Jeg vil dog ikke følge den gennem alle Numrene. Det vilde være at efterligne den i, hvad der synes at have været dens første noget overflødige Hand- ling. Den lod en Beregner eftergaa de Overslag over Bekostningerne, hver enkelt Deltager var forpligtet til at lade medfølge sit Projekt, tilsyneladende ogsaa de ganske umulige. Hvad det sidste skulde gøre godt for, er ikke let at forstaa. Beretningen hævder, at dette er gjort for at yde Deltagerne Retfærdighed ved at stille dem lige. Hvem yder imidlertid nogen Garanti for, at denne Ubekendtes mangfoldige Beregninger er rigtigere end den Haandværkers, der har været betroet med Overslag over et enkelt Udkast. Ti, som den dér selv siger: „man kan selvfølgelig paa nærværende Tids- punkt kun med relativ Sikkerhed udtale sig om Bekostningen. “ Jeg vil holde mig til de tre Arbeider, Numrene 18, 25/26, og 27/28, der fik tildelt første Præmie, og til 12, det Brummer-Mørk Hansenske Projekt, der fik den ene anden Præmie. Alle de øvrige Planer betragter jeg som mig uvedkommende, og skal jeg tilføie, at jeg kender samtlige