Dansk Provinsindustri
Statistiks fremstillet

IX tide 622 Kr. 80 øre og 596 Kr. 16 Øre aarlig, men desuden arbeide Kone og Bprn som oftest med, enten ved at passe Mandens (Husmandens) Jordlod, eller i de nærmeste Fabriker. 11. I Sverig: Oplysningerne derfra ere mere generelle og kunne sammenfattes i føl- gende lille Oversigt: b. Med Hensyn til fast Ugelpn. MiddellMnen for Svende i de ftørre Byers Haandværksindustri i Almindelighed var i 1882 12 Kroner ugenlig a 6 Dage eller 600 Kroner aarlig (a 300 Dage); dog kunde de særlig dygtige Arbejdere naa op til 18 Kroner ugenlig eller 900 Kroner aarlig. c. Med Hensyn til fast Daglpn. De bedre Arbeidere med fast Daglpn havde 2 Kroner 50 Øre daglig, hvilket for 1 Aar udgjorde 750 Kroner. d. For Akkordarbeide kunde i Gjennemsnit regnes c. 2 4 % mere, end de ovenfor angivne Satser, navnlig for de bedre eller dygtigste Arbeidere, og disse kunde saaledes opnaa ved Akkordarbejde respektive 1116 Kroner (jfr. a) og 930 Kroner (jfr. b). Specielt i Eskilstunas Værktpisfabriker regnes de gode Arbejderes Daglpn fra 1 Krone 75 Øre indtil 2 Kroner 50 Øre, altsaa fra 525 til 750 Kroner aarlig. Endelig angives Gjennemsnittet af alle svenske, industrielle Arbejderes Lpn i Almindelig- hed at være (1882): 750 Frcs. eller 540 Kroner, som Minimum (d. e. for almindelige Arbeidere) og 1250 indtil 1500 Frcs. eller 900 indtil 1080 Kroner som Minimum for de dygtigere og dygtigste Arbeidere. . Man behage nu selv at sammenligne samtlige disse Gjennemsnitslpnningssatser resp. i Tydskland og i Sverig med de Resultater, hvortil vi ved vore Undersøgelser, som foran frem- hævet, ere komne med Hensyn til vore danske, industrielle Arbeideres og Svendes Gjennemsnits- lpnninger. Ved en saadan mdgaaende Sammenligning har det Indtryk idetmindste paatrængt sig os, at det ikke i Almindelighed er Arbeidere (eller Arberdersker) af bedste Kvalitet, der indvandre her til Landet fra vort nærmest fremmede Naboland (Sverig), men snarere af ringeste; men, at det modsatte derimod vel kan være Tilfældet med fra Tydskland indvandrede, og deriblandt de ikke faa især til jydsie Teglværker, dog kun til Sommerarbeide, ofte indkaldte (mest fra Lippe-Det- mold). Især for de ringere, fremmede Arbeidskræfter er vort Arbeidsmarked, som det as samtlige Oversigter, sammenlignede, vil erfares, endda ikke saa lidet tiltrækkende, ved den i Almindelighed hpiere Arbeidslpn, de kunne opnaa her, fremfor i deres egne Hjemlande. Endnu have vi i muligste Korthed at omtale „Produktionsværdierne". — Vi vidste vel forinden vi forfattede vore Schemaer, at Spprgsmaalet om „Produktionsværdien" maatte blive det pmmeste Punkt i disse, og at det sandsynligvis paa ikke faa Steder vilde blive misforstaaet. Nogle vilde derved forstaa den Værdi, med hvilken Raa- eller Halvraaprodukterne etc. igjennem Fabrikationen eller Forædlingen var bleven forpget, og da vilde det jo være det samme som at give Oplysning om Fabrikantens Bruttofortjeneste eller -Indtægt, hvorfor man saa hellere vilde undlade helt at besvare Spprgsmaalet. For enkelte Industrier, saaledes f. Ex. de almindelige ikke i Forbindelse med nogen Tsi- eller Garnfabrikation, Uldspinderi o. desl. værende, Farverier, Bogtrykkerierne tn. fl., vilde det jo derhos være aldeles umuligt at beregne Produktionsværdien paa