Dansk Provinsindustri
Statistiks fremstillet
Forfatter: D.F. Bayer
År: 1885
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 241
UDK: 338(489) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000199
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
X
anden Maade, end den nysomhandlede, som for deres Vedkommende ogsaa i Almindelighed vilde
være den rette. Paa andre Steder, navnlig i Industrigrene beregnede paa Forædling af Raastoffet
til et Halvraastof, saasom Garverierne og Feldberederierne, viste det sig endogsaa, at enkelte vilde
opfatte Spp'rgsmaalet som kun gjaldende selve Raaproduktets Værdi, thi, vilde man mene, fyrst
naar dette var forædlet, var det „produceret", men det, der saaledes var „produceret", var jo
Raastoffet, og „Produktionsværdien", forstaaet som det Produceredes Værdi, maatte derfor falde
sammen med Raastoffets Værdi. Naar man endelig paa de fleste Steder vilde fortolke Spprgs-
maalet i den rette Forstaaelse, i hvilken det i Schemaet var fremsat, nemlig (med de ovenanførte
Undtagelsestilfælde for Bogtrykkerier, Farverier etc.) i Forstaaelsen af: at „Produktionsværdien"
skulde være det Produceredes Værdi i den færdige Tilstand, hvori det var udgaat fra Fabriken,
og man, ved Siden deraf, skulde besvare Spprgsmaalene resp. om den udbetalte Arbeidslpn og
de benyttede Raamaterialier, saa opstod den fpr omtalte Frygt for et muligt Misbrug af disse sam-
lede Oplysninger til at udfinde Fabrikantens omtrentlige Fortjeneste, Skatteevne etc., og i saa
Fald risikerede man Undladelse af Besvarelsen af et af de for Formaalet endnu vigtigere Spprgs-
maal i Schemaet. — Vi kom derfor til det Resultat, at det var formaalstjenligst slet og ret at
forlange „Produktionsværdien" og da ved den statistiske videre Behandling af Stoffet, eventuelt
ved Efterkorrespondance, Sammenligningsberegninger etc. etc. at syge at komme til den nærmest
mulige Grcendse af det Produceredes hele, virkelige Værdi. — Det Belpb, vi i vor General-
Rekapitulation saavel som i Rekapitulationerne for hver enkelt Landsdel, har angivet som Produk-
tionsværdi, maa altsaa betragtes som det Produceredes, efter Omstændighederne dels opgivne, dels
beregnede, forhaabentlig tilnærmelsesvis rigtige Værdi i færdig Tilstand i Almindelighed, og hvad
de ovenfor paapegede uundgaaelige Undtagelsestilfælde angaar, som den ved den paagjældende
Fabrikation, Forædling eller Fuldførelse fremkomne Produktionsværdi.
For det Tilfælde, at Nogen nu maatte Mske at vide, hvilken Nytte vi overhovedet troede
at kunne sinde for Offenligheden i at kjende denne Værdi, da skulle vi ikke undlade her i. Korthed
at meddele de Betragtninger, der have bragt os til i Schemaerne at fremsætte Spprgsmaalet om
Produktionsværdien i Almindelighed.
Ved fra fyrste Færd as, da der som bekjendt under Toldlovforslagets Forhandlinger i
Landsthrnget og senere i Folkethinget fremkom vægtige Udtalelser om ønskeligheden af en almin-
delig Jndustristatistik, at gjpre det Spprgsmaal til Gjenstand for vor Overvejelse, der lige siden
Udstillingen i 1872 af og til havde bestjæftiget vor Tanke: „Hvorledes skulde en saadan Statistik
indrettes, særlig ogsaa i Forhold til Toldlov- og Beskyttelsesspprgsmaalet", kom vi til det Re-
sultat, at Værdien her i Landet af det af Industrien fuldfprte eller færdiggjorte Produkt i det
Hele maatte blive en Faktor af stprste Vigtighed. — Thi fprst ved at kjende denne for hver en-
kelt Industrigren for sig, kan man ved at sammenlægge den med Værdien af det fra Udlandet
tilsvarende efter de officielle Jndfprselslister indfprte, og ved fra det saaledes udkomne Belpb at drage
det, der fremkommer som Værdibelpb af det efter Udfprselslisterne igjen udfMe, finde: 1) vort eget
indenlandske Forbrug af alle de mangfoldige dels uundværlige og dels, baade i fysisk-materiel
og tildels i aandelig Henseende arbeidslettende, nhttegjprende Gjenstande og Frembringelser, som
indbefattes under Hovedbegrebet: Industri, og 2) et hidtil ubekjendt Værdibelpb, som, efter vor
Formening, ikke helt kan undlades at regnes med som en Faktor i vore lærde Statistikeres paa-
skjMnelsesvcerdige Undersøgelser for at udfinde det Belpb, som repræsenterer vort Fædrelands
nationale, materielle respektive Formues- og Forbrugsværdier i Almindelighed.
Ligesom vi derfor ogsaa turde forudsætte, at vort officielle statistiske Statsbureau, naar
det eventuelt kommer til Udarbejdelsen af en almindelig Jndustristatistik, der omfatter hele vor
indenlandste Industri, forhaabentlig selv vil lpse Problemet i at finde den virkelige Produktionsværdi,
om end ligesom ved Hpstens Produktionsværdi kun ved Hjælp af saakaldte officielle Satser, saaledes
troede vi ikke, at vi ved Udarbejdelsen af disse vore Oversigter over den pr o vind stelle Industri
burde skyde det omhandlede vanskelige Spprgsmaal helt fra os, og det samlede Resultat, hvortil