Dansk Provinsindustri
Statistiks fremstillet

Forfatter: D.F. Bayer

År: 1885

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 241

UDK: 338(489) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000199

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
X anden Maade, end den nysomhandlede, som for deres Vedkommende ogsaa i Almindelighed vilde være den rette. Paa andre Steder, navnlig i Industrigrene beregnede paa Forædling af Raastoffet til et Halvraastof, saasom Garverierne og Feldberederierne, viste det sig endogsaa, at enkelte vilde opfatte Spp'rgsmaalet som kun gjaldende selve Raaproduktets Værdi, thi, vilde man mene, fyrst naar dette var forædlet, var det „produceret", men det, der saaledes var „produceret", var jo Raastoffet, og „Produktionsværdien", forstaaet som det Produceredes Værdi, maatte derfor falde sammen med Raastoffets Værdi. Naar man endelig paa de fleste Steder vilde fortolke Spprgs- maalet i den rette Forstaaelse, i hvilken det i Schemaet var fremsat, nemlig (med de ovenanførte Undtagelsestilfælde for Bogtrykkerier, Farverier etc.) i Forstaaelsen af: at „Produktionsværdien" skulde være det Produceredes Værdi i den færdige Tilstand, hvori det var udgaat fra Fabriken, og man, ved Siden deraf, skulde besvare Spprgsmaalene resp. om den udbetalte Arbeidslpn og de benyttede Raamaterialier, saa opstod den fpr omtalte Frygt for et muligt Misbrug af disse sam- lede Oplysninger til at udfinde Fabrikantens omtrentlige Fortjeneste, Skatteevne etc., og i saa Fald risikerede man Undladelse af Besvarelsen af et af de for Formaalet endnu vigtigere Spprgs- maal i Schemaet. — Vi kom derfor til det Resultat, at det var formaalstjenligst slet og ret at forlange „Produktionsværdien" og da ved den statistiske videre Behandling af Stoffet, eventuelt ved Efterkorrespondance, Sammenligningsberegninger etc. etc. at syge at komme til den nærmest mulige Grcendse af det Produceredes hele, virkelige Værdi. — Det Belpb, vi i vor General- Rekapitulation saavel som i Rekapitulationerne for hver enkelt Landsdel, har angivet som Produk- tionsværdi, maa altsaa betragtes som det Produceredes, efter Omstændighederne dels opgivne, dels beregnede, forhaabentlig tilnærmelsesvis rigtige Værdi i færdig Tilstand i Almindelighed, og hvad de ovenfor paapegede uundgaaelige Undtagelsestilfælde angaar, som den ved den paagjældende Fabrikation, Forædling eller Fuldførelse fremkomne Produktionsværdi. For det Tilfælde, at Nogen nu maatte Mske at vide, hvilken Nytte vi overhovedet troede at kunne sinde for Offenligheden i at kjende denne Værdi, da skulle vi ikke undlade her i. Korthed at meddele de Betragtninger, der have bragt os til i Schemaerne at fremsætte Spprgsmaalet om Produktionsværdien i Almindelighed. Ved fra fyrste Færd as, da der som bekjendt under Toldlovforslagets Forhandlinger i Landsthrnget og senere i Folkethinget fremkom vægtige Udtalelser om ønskeligheden af en almin- delig Jndustristatistik, at gjpre det Spprgsmaal til Gjenstand for vor Overvejelse, der lige siden Udstillingen i 1872 af og til havde bestjæftiget vor Tanke: „Hvorledes skulde en saadan Statistik indrettes, særlig ogsaa i Forhold til Toldlov- og Beskyttelsesspprgsmaalet", kom vi til det Re- sultat, at Værdien her i Landet af det af Industrien fuldfprte eller færdiggjorte Produkt i det Hele maatte blive en Faktor af stprste Vigtighed. — Thi fprst ved at kjende denne for hver en- kelt Industrigren for sig, kan man ved at sammenlægge den med Værdien af det fra Udlandet tilsvarende efter de officielle Jndfprselslister indfprte, og ved fra det saaledes udkomne Belpb at drage det, der fremkommer som Værdibelpb af det efter Udfprselslisterne igjen udfMe, finde: 1) vort eget indenlandske Forbrug af alle de mangfoldige dels uundværlige og dels, baade i fysisk-materiel og tildels i aandelig Henseende arbeidslettende, nhttegjprende Gjenstande og Frembringelser, som indbefattes under Hovedbegrebet: Industri, og 2) et hidtil ubekjendt Værdibelpb, som, efter vor Formening, ikke helt kan undlades at regnes med som en Faktor i vore lærde Statistikeres paa- skjMnelsesvcerdige Undersøgelser for at udfinde det Belpb, som repræsenterer vort Fædrelands nationale, materielle respektive Formues- og Forbrugsværdier i Almindelighed. Ligesom vi derfor ogsaa turde forudsætte, at vort officielle statistiske Statsbureau, naar det eventuelt kommer til Udarbejdelsen af en almindelig Jndustristatistik, der omfatter hele vor indenlandste Industri, forhaabentlig selv vil lpse Problemet i at finde den virkelige Produktionsværdi, om end ligesom ved Hpstens Produktionsværdi kun ved Hjælp af saakaldte officielle Satser, saaledes troede vi ikke, at vi ved Udarbejdelsen af disse vore Oversigter over den pr o vind stelle Industri burde skyde det omhandlede vanskelige Spprgsmaal helt fra os, og det samlede Resultat, hvortil