Dansk Provinsindustri
Statistiks fremstillet

Forfatter: D.F. Bayer

År: 1885

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 241

UDK: 338(489) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000199

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 270 Forrige Næste
XIII Af endnu i Drift værende Fabriker og industrielle Anlæg udviser vore efterfølgende spe- cielle Oversigter: 3 over 200 Aar gamle, nemlig foruden ovenfor nævnte Hauge Vandmøllen 1 Vognfabrik i Holbæk fra 1663 og 1 Teglværk i Aalborg (som for 200 Aar siden tilhørte Aalborg Slot og Kronen). 8 over 100 Aar gamle, nemlig 1 fra 1696; 1 fra 1757-; 1 fra 1780; 1783 og 3 opgivne som: „over 100 Aar gamle". 1 fra 1772; 1 fra 4 fra 1785 til 1799 inkl., nemlig: 1 fra 1785; 1 fra 1787; 1 fra 1797 4 fra Decenniet: 1800 til 1809 inkl. 5 „ „ 1810 „ 1819 „ 13 „ „ 1820 „ 1829 „ 18 „ „ 1830 „ 1839 „ 74 „ „ 1840 „ 1849 „ 119 „ „ 1850 „ 1859 „ 117 „ „ I860 „ 1869 „ 198 „ „ 1870 „ 1879 „ Fra Aaret 1880 haves 22 og fra Aaret 1881 haves 28, altsaa for og 1 fra 1799. fprste V5 Decennium i „Firserne" 50.. For den ældre Tids Vedkommende (ca. 50 Aar tilbage og derover) have Tallene i denne Oversigt, forsaavidt man fra dem vil drage Slutninger til Fremgangen eller Opsvinget i Indu- strien, ganske vist ikke nogen afgso'rende Betydning, fordi man ikke ved Siden af dem kan give nogen Oplysning om, hvormange industrielle Anlæg, der samtidigen kunne have været reiste og i Drift, men efter en kortere eller noget længere Tids Forlpb maaske igjen ere gaaede tilgrunde. Men for Tiden efter „Trediverne", om hvilken alle de Wldre iblandt os af Erfaring vide, at Industrien ikke har havt nogen saadan, sig til Erindringen særlig knyttet Tilbagegangsperiode, at hin mulige Indvending ogsaa kunde gives Gyldighed for dette, af os oplevede, Tidsrum, tale de i Oversigten navnlig for Tiden frn 1840 til 1881 opgivne Tal formentlig kun om „Opsving og Fremgang" og det er vor begrundede Overbevisning, at dette Forhold ikke vilde være bleven anderledes, selv om vi havde havt de til dets fulde Begrundelse nødvendige Tal fra alle 1196 Industrier istedetfor kun fra de 619. Naar vi ikke ere gaaede længere ned end til 1881, skjpndt vi tildels ogsaa i de spe- cielle Oversigter have Opgivender for 1882 og 1883, ja selv for 1884, ligger dette ganske na- turligen i, at ikke faa Fabriker og industrielle Anlæg, der have reist sig i disse 3 sidste Aar have været for kort Tid i Drift til, at deres i alt Fald nærværende Ejere eller Indehavere, have kunnet eller endnu villet opgive nogetsomhelst af Betydning om den paagjældende Fabri- kation, som vi derfor forelpbigen og navnlig med Hensyn paa Formaalet for nærværende vort Arbeide have maattet ignorere. Dette gjælder derimod t intet os bekjendt Tilfælde for 1881, hvilket Aars Tal- og Regnskabsopgørelser ere lagte til Grund i ikke faa af de selv i 1883 os tilhændekomne Besvarelser af de i vort Schema fremsatte Spprgsmaal, fordi Vedkommende selv ikke havde nogen senere Tal- og Regnskabsopgørelse at lægge til Grund. Vil man nu endelig vide, i hvilke industrielle Brancher den pjensynlig fra 1840 til 1881 jevnt stigende Fremgang og Opsvinget særligen har funden Sted, da skulle vi blot, foruden i Almindelighed at henvise til For- tegnelsen foran i denne vor Indledning (Siderne III å V), her supplere samme med følgende Tillægsbemærkning: Af de i nysnævnte Fortegnelse opfprte 120 forskjellige industrielle Arter have vi fra Tiden fprend 1840 kun 22, og i Antal af Anlæg ialt kun 54 af de i Fortegnelsen op- givne 1196, nemlig: Bogtrykkerier 6; Bryggerier (tildels i Forb. med Gærfabrikation) 2; Farverier (med Tryk- kerier) 5; Garverier og Skindberederier 11; Glasfabrik 1; Jernstøberier 2; Kalkværk 1;