Dansk Provinsindustri
Statistiks fremstillet

XII lov, vilde give den allerstørste Del af vor danske Industri i det Hele taget et for mangfoldige Medborgeres fremtidige Existents skjcebnesvangert Grundstød. I det enkelte nærmere at paavise, hvilke Industrier dette i Særdeleshed vil gjælde, hvor stor Beskyttelsen derfor igjennem Jndfprselstoldsatserne bpr være, hvor langt Toldfriheden for Raa- og Halvraaftofferne bor strække sig osv. osv., vilde det være upassende og kun agitationsvækkende her at gjpre Forspg paa. Dette maa selvfølgelig være den hpie lovgivende Magt og de eventuelle Udvalg selv forbeholdt. Skulde det imidlertid under de eventuelle Forhandlinger af Toldloven paa Rigsdagen vise sig, at man paa et eller andet Punkt havde overset den Anledning, som de heri indeholdte Oplysninger formentlig maatte give til en Forandring i eller Forpgelse af det tagne Beskyttelseshensyn, haabe vi at kunne finde en passende Maade, paa hvilken vi, uden at vække Anstpd, kunne saa Leilighed til, betimelig og paa rette Sted, at gjpre opmærksom derpaa. Ved Siden af denne vor herved udviklede Hovedhensigt med nærværende statistiske Arbeide, have vi, som for berprt, den, at give D'Herrer Fabrikanter og Jndustridrivende i Almindelighed og de provindsielle i Særdeleshed Leilighed til igjennem de meddelte specielle Oversigter, som derfor ere givne i en Art Kalenderform, at erhverve sig en, som vi vide, ofte savnet Oplysning om de i Provindserne exifterende resp. Fabriker og industrielle Anlæg af stprre eller mindre Betydning, og af samme industrielle Art som deres egne. Endvidere ville D'Herrer igjennem famme specielle Over- figter kunne erhverve sig gjensidig Kundskab om, hvilke tekniske Arbeidshjælpemidler dels i Maskiner og dels i allehaande andre stprre Hjælperedskaber af hpist forskjellig Art, de paagjældende Fabriker eller industrielle Anlæg, for hvis Vedkommende de i forefaldende Tilfælde maatte kunne pnske saadan Kundskab elker Oplysning, benytte. Herpaa skulle vi saaledes tillade os at henlede D'Herrer Jndustridrivende og Fabrikanters særlige Opmærksomhed. Der kunde multgen endnu findes nogle Punkter, hvori man maaste allerede her i Ind- ledningen kunde have Msket særlige Sammendrags-Oversigter givne, men med Hensyn til saadanne, saavidt vi have kunnet tænke os dem, frygtede vi for, hvis vi her saaledes udtMte Thernaet, at det efterfølgende specielle Indhold i alle deslige Punkter derved vilde komme til at savne den nærmere Undersøgelse og Tilegnelse, hvis Undladelse vilde kunne blive til Skade netop for den enkelte Industri, man, under en eventuel Tarifforhandling, maatte Mske mere indgaaende belyst. Dette gjælder saaledes, for at nævne et eneste Exempel: Undersøgelsen af en eller anden bestemt Industrigrens resp. Arbeidslyn, Produktionsværdi eller desl. for sig. Ved generelle Oversigter heraf i Indledningen for hver især af alle de forskjellige Industrier, kunde der let af *ben Under- søgende overspringes Momenter, som kun havde kunnet finde deres Plads paa vedkommende Sted i det specielle Indhold, og da dette for de industrielle Anlæg overalt er givet efter deres alfabetiske Orden, vil der ikke udfordres megen Mpie, for deraf at uddrage, hvad man maatte pnske, foruden det, der alt her i Indledningen er meddelt. Dog have vi endnu særlig at fremhæve folgende: For 619 af de i de specielle Oversigter fremstillede Fabriker og industrielle Anlæg er angivet det Aar, i hvilket Fabriken er anlagt og Driften paabegyndt. Det allerældste industrielle Anlæg, som heri er omhandlet og som endnu er i Drist, er Hauge Vandmplleri pr. Ringsted, der er anlagt as oøenb Grathe i Aaret 1148 og nu tilhprer Ringsted Klosters Fideicommis; det alleryngste, vi har faaet med i vore Oversigter, er Justitsraad I. P. Langgaards fpr omtalte Ovnfabrik paa Hakkemose pr. Taastrup (under Roskilde) anlagt 1884. 2(f nebenanfp'rte generelle Oversigt, vil det forpvrigt ses, hvorledes det fyrst var i De- cenniet „Fyrretyverne" at vor provindsielle Industri paany begyndte at tage noget mærkeligt Op- sving, hvorledes dette steg i „Halvtredserne" til et Standpunkt, som dog omtrent kun endnu hævdedes i Decenniet „Tresserne", men hvorledes det da igjen steg meget betydeligt i „Halv- fjerdserne til et Standpunkt, langt ud over hvilket det tegner til endnu yderligere at ville stige i det nærværende Decennium: „Firserne".