De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Aar 1896. 61 Sagen gik derefter til Paadømmelse efter Reglerne for Behandling af faglig Strid med Borgerrepræsentant Gustav Philipsen som Opmand. Da Voldgiftsretten ikke kunde enes om en Kendelse, afgjordes Sagen af Opmanden, som i sin Kendelse af 20. Novbr. 1896 erklærede Arbejderne uberettigede til at forlange H. Olsen fjærhet, men mente, at paa et enkelt af de mange Klagepunkter havde han baaret sig ukorrekt ad, og at lian derfor skulde have en Advarsel. Desværre fik denne Sag alligevel en meget trist Slut- ning, idet Harald Olsen, der havde taget sig Klagen meget nær og i det hele følte sig ganske forurettet, efterhaanden gled ud i en saa nedtrykt Sindsstemning, at han tog Livet af sig. Medens Aaret ikke bragte nogen Udvikling af For- holdet til Provinserne, og der ikke afholdtes et eneste af de i Overenskomsten af 1895 omtalte Fællesmøder, bragte 1896 en vigtig Alliance i Stand med Kleinsmedemestrene og Vogn- og Beslagsmedemestrene. I Skrivelse af 28. Januar 1896 opsagde Fagforeningen til Ophør d. 1. April en Overenskomst, den i Marts 1894 havde sluttet med Smedemesterforeningen, og foreslog denne Forening eller maaske nærmest den ca. x/2 Aar tid- ligere dannede Vogn- og Beslagsmedeinesterforening en ny Overenskomst, hvis Hovedpunkter var 35 Øres Minimalløn samt Fordring om, at paa Værksteder, hvor man til Heste- besiag brugte fabriksmedede Hestesko, skulde der kun ar- bejdes 8 Timer med en Minimalløn af 50 Øre ! Smedemesterforeningerne henvendte sig under 11. Fe- bruar til Fabrikantforeningen, meddelte denne Fagforenin- gens Fordringer og spurgte, om de kunde paaregne Støtte under en eventuel Konflikt, hvortil knyttedes bl. a. føl- gende Udtalelse: