De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Forfatter: S.C.H

År: 1904

Forlag: O. C. Olsen & Co.

Sted: KØBENHAVN

Sider: 158

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
62 Aar 1896. „Denne Gang gælder Sagen Vogn- og Beslagsmedene, „næste Gang bliver Turen maaske til Maskinfabrikkerne. „Vil derfor Deres Forening ved denne Lejlighed staa os „bi, stiller vi os selvfølgelig til Deres Disposition, naar „Konflikt maatte opstaa mellem Maskinfabrikkerne og Svendene.“ Denne Appel til Fabrikantforeningen kom ikke til at lyde forgæves. Bestyrelsen tog fat med Hurtighed og Energi og kom snart til det Resultat, at her var Mulighed for en Alliance af største Værdi. Det gjaldt blot om at faa Grund- laget for den fremtidige Stilling fælles for Fabrikantfor- eningen og Mesterforeningerne. I Løbet af et Par Møder var der fuld Enighed om bestemt Modstand mod Kravet om Minimalløn, ligesom Smedemesterforeningerne straks erklærede sig villige til at indføre de samme „Fælles Værk- stedsregler“, der gjaldt paa Maskinfabrikkerne, og hvoraf adskillige Bestemmelser allerede var faktisk gældende hos Smedemestrene. Om det nu end maa siges, at hvad Fabrikantforenin- gen gjorde, gjorde den for sin egen Skyld, maa det paa den anden Side indrømmes, at resolut og loyalt blev der handlet. Allerede i et Bestyrelsesmøde d. 5. Marts var der fuld Enighed om at gøre fælles Sag med Smedemestrene og at for- lange, at Generalforsamlingen eventuelt skulde gaamedtil en Lock-out for at støtte Smedemesterforeningerne. Besty- relsen sad inde med en sand Tyrketro paa, at her var intet andet at gøre; den vedtog at ville gøre Sagen til et Kabinetsspjørgsmaal, hvis en kommende Generalforsamling ikke vilde godkende dens Handlemaade — og førte hele Kampagnen igennem uden at indkalde en eneste General- forsamling.