De første 19 Aar indenfor Foreningen af Fabrikanter i Jærnindustrien i København
Foreningens Virksomhed indtil Indflytningen i dens Foreningsbygning Januar 1904

Aar 1896. 63 Det var Modstanden mod Minimallønnen, der var Løsenet i hele Aktionen. Minimalløn havde været gældende for Vogn- og Be- slagsmedene efter en Overenskomst af 1885, altsaa i over 10 Aar. Man maatte derfor være forberedt paa, at Fag- foreningen vilde sætte alt ind paa at hævde den en Gang indtagne Stilling, som den temmelig uoverlagt havde for- ladt ved at opsige den bestaaende Overenskomst. Paa den anden Side maatte det for Fabrikantforeningen med dens bestemte Modstand mod Minimallønnen være af den største Betydning at faa denne afskaffet paa de eneste jærnindu- strielle Værksteder, hvor den hidtil havde været anerkendt. Ganske naturligt henvendte man sig under disse Om- stændigheder til Provinsfabrikanterne, som tilsagde Køben- havn deres kollegiale Støtte, saaledes som aftalt imellem Fabrikantforeningerne i Slutningen af 1895. . I Begyndelsen af April optoges de mundtlige For- handlinger, og efter et Par til sine Tider meget stormende Møder paa Hotel National d. 7. og 15. April mellem Fabri- kantforeningen, Smedemesterforeningerne og Grovsmedenes Fagforening bøjede denne sig lige overfor den aldeles uven- tede Sammenslutning i den københavnske Jærnindustri og slog af paa sine Fordringer. D. 15. April vedtog Fagforeningen at akceptere Vogn- og Beslagsmedenes Generalforsamlings-Beslutning, der gik ud paa: 1. Arbejdstid i Lighed med Fabrikantforeningernes. 2. Betaling for Overarbejde og Søndagsarbejde ligesaa. 3. Ingen Minimalløn. 4. Et Tillæg af 3 Øre til alle Lønninger op til 35 Øre inkl. og 2 Øre Tillæg for Lønninger derover, herfra dog undtaget Udlærlinge i de første 2 Aar. Fordelene ved denne heldige Afslutning af Konflikten