Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
I 88 Slip paa Amtskortet er det saameget lettere at folge denne H-sderyg, som den næsien falder aldeles sammen med den der afsatte Landevej fra Eolding til Viborg. Sydligst tæt ved Amtets Grændse træffe vi strax Vandskjellet i et Krat, der tilhorer Bondebyen Tinnet r vt-pkirke Sogn, Veile Amt, thi der udspringer ikke blot den store Skjern-Aa, der lober imod Vest, men ogsaa, og det kun et lidet Stykke Vei fra hiin, den saakaldte Hammermølle-Aa, der lober r Sydost, og siden, efter at have optaget mange Lilleb/faaer Navn af Guden-Aa. Hoideryggen fortsætter sig derfra, faa godt som i lige Linie, i nordlig Retning op over Nørre-Snede, tløv-- hoved, palsgaard, Bøgeskovgaarde, Hampen-Dy og So Store-Bredlund, HM,nd og Dipsb'ov, hvorpaa den forlader Amtets Grændse. Alle disse Steder ligge meget heit, Nørre- Snede og Vvabs kunne sees i store Afstande, og baade paa pals- gaards og Vipskovs Grund flyder Bandet i modfatte Retninger, hvilket paa det sidste Sted dog alene kan sees af Foraarsvandet, da der ingen Kildevæld sindes. Medens Serrainet paa den vestlige Side af denne Hoideryg sænker sig kun meget laugsomt, saa at den synes at udbrede sig i det Indre af Landet, i en stor, lyngbegroet, hoitliggende Flade, taber det sig desto hastigere mod Dst nedad mod Guden-Aaens bugtede Lob, i en hyppig Afvexling af Banker og dybe Kloster; dog gjcrlder dette fim for en Deel, thi igjennem Them og Rye Sogn vedlige- holder Terramet endnu sin Hoide, eller snarere, det hæver sig igjen meer og meer, indtil det pludseligt afbrydes imod Dst, ligesom i et Forbjerg, ved Himmelbjergets i en steil Skraaning nedlobende Side. Til Beviks for, at bet Nordlige af vrads Herred, uavnlia deu storste Deel af Them Sogn, ligger betydeligt hoit, kan anfores: at man fra Omegnen af Them By kan see lige til Fruering Kirke, det er 4 gode Mile; men denne lange Udsigt begunsiiges ogsaa af det store Dalstrog, fom i denne Retning (omtrent fra Best til Nord imod Dst til Syd) gjennemskærer Amtet, tildeels udfyldt af de store Soer: Salten-Langsø, STTosfø og Skanderborg ^0. — Ogsaa skal der i Sognet, ifølge en skreven Beretning af Provsten Oluf (Brønbed?, som levede 1623, paa et meget hoit tæt Norden for bet saakaldte Rongensbjerg, have varet