Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 oprejst en Baun i den bekjendte Skipper (Llemens's Tid, og Saa- dant fandt, som man veed, kun Sted paa Punkter, der kunde sees i en vid Afstand fra alle Sider. Den sydligste Deel af VradS Herred sænker sig ikke blot mod Dst, men ogsaa mod Syd. Det Midterste deraf omkring Linderup Kirke er endttu temmelig hoit, men fladt, og gjennemskaaret af dybe Kloster for Bækkene. Tyrsting Herred, der ligger i Midten af Amtet, rundtom begroendset af de øvrige Herreder, er i det Hele særdeles bolgeformet og for en ftor Deel endnu højtliggende. 2vye By ligger paa de hoie bugtede Banker, i hvilke Hinnnelbjerget sænker sig mod Syd. Endnu Bryrup Sogn og binding Sogn ligge meget hoit, saa at man, omtrent i Nord for Byen 'vinding, fra de saakaldte Otte- høie, der have alt Udseende af at være Koempehoie, kan see næsten. 4 Mile vidt omkring, nemlig i Dster til Dover og Fruering Kirker, i Nord til Them og Rpe Kirker, (i denne Retning er Udsigten saaledes kun kort begroendset, som en Folge af Terrainets Hævning), i Sonder og Vester til Rlcwborg, Npkirke, tTørves ©nefce og )?rads Kirker. I det Sydlige af Herredet afbrydes det hoie Land af snævre Dale, f. Ex. den, der gjennemsirommes af Mattrup Molleaa, og staae i meer eller mindre hoie Banker ud imod Guden-Aaen paa dennes vestlige Side. Det mærkeligste Punkt i dette Herred er dog ubestridelig Himmelbjerget, der danner <Logns nordlige Affald mod Iuul-So. Ligesom allerede dets Ravn vækker en uklar Forestilling om en betydelig Hvide, saaledes finder man ogsaa denne behorigt forfoldiget i ældre og nyere Skrifter. Jonge angiver den til ikke mindre end 3000 Favne d. e. 18000 Fod. Gefolge heraf sik Danmark A§ren af at besidde Europas hoieste Punkt inden sine Grændser, thi Montblanc i Schweitz, der ellers ansees for det hoieste Bjerg i Europa, er kun 14500 Fod; °S skulde Appenninerne i Italien eller Goufta i Tellemarken kunne maale sig med et saadant „Himmelbjerg", saa maatte hine ^oxe til i det Mindste den dobbelte, dette endog til den tredobbelte £oibe. Selv om man vil antage, at Jonge ved en Feiltagelse tilsat eet Nul for manze, saa skulde man dog troe, at han maatte være bleven opmærksom paa saa grov en Feil, da han saa-