Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

90 godtsom i samme Aandedræt bemærker, at man i en god halv Time kan gaae op til Toppen fra Rye By, hvilket endog vilde hore til Vanskelighederne, om Bjerget kun var 300 Favne hoit. Mere maadebolden er Pontoppidan, som siger, at Bjergets Over- deel menes at være nogle hundrede Favne ophoiet over de omliggende Egne, og efter ham er det nok, at Hviden i Jensens Provindsial- Lexicon angives til 1800 Fod, medens Jens Møller i sin oecono- misk-statistiske Beskrivelse over Danmarks gejstlige Embeder, rimelizviis efter Ionge, ansætter den til nogle tusinde Favne*). Disse Hoide- Angivelser maae da underkastes en betydelig Reduction. Hos alle nyere, paalidelige Forfattere angives Himmelbjergets Hside til 550 Fod eller c. 92 Favne, og selv denne Hoide er stor nok til at hævde dets Rang, som det hoieste Punkt i det egentlige Danmark, da .de Punkter, som man vel nærmest skulde tænke paa at sammen- ligne det med, f. Ex. STføens Klint eller Aptterknegten paa Bornholm, ere langtfra at komme det nær, da den forste kun naaer til 68 Favne og den sidste kun til 83 Favne. Himmelbjerget ligger efter Landkortet paa 56° 6' N. B. og 2° 53' V. L. for Kjobenhavn; et rigt og klart Kildevæld udspringer paa dets ene Side, og den saakaldte Rpe tlørvefl'ov eller .Bonde- skoven slynger sig i en bølgende Krands af smukke, ranke Boge omkring dets Fod og opad dets Skraaning; dets nordlige og østlige Affald er temmelig steilt, saa at Bjerget, sect fra disse Sider, tager sig ret imponerende ud, og er meget vanskelig tilgængeligt; men, naar man besliger det fra den sydlige eller sydvestlige Side, saa mærker man vel, at Terrainet hæver sig efterhaanden, men dette skeer saa gradviis, at man ikke aner, at Beim forer op til Landets mest fremragende Holdepunkt. Jordbunden er starpsandet, og som en Folge deraf gold; hvor Skovvæxten ophorer, under hvis lovrige Kroner den Vandrende har furldet Kolighed og Skygge, af- loses den af en frodig Lyng, med adspredte Buske af Enebær og Blaabær, og af en ufrugtbar Agerjord, der drives af en Boelsmand, *) Det kan ogsaa være efter Pontoppidan, thi ved en Trykfekl er Bjergets Høide angivet til nogle 1000 Favne, hvilket dog er rettet bag i Bogen.