Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
Billede, sammensat, men ikke forenet, af lutter Enkeltheder, — et
Billede uden Liv, uden Varme, uden Eolorit. Det er derfor bedre
at forlade denne Gjenstand, uden dog at forglemme at anføre, at
man, naar man træffer en ret klar Eftermiddag og en Horizont,
der er reen og uden Disighed, fra Toppen af Himmelbjerget vil
kunne oine Spiret af Viborg Domkirke, omtrent i NRV., i
°'5 istand, Spidsen af Aarhuus Domkirke, omtrent i
S. til N., i 4'2 Miils Afstand,' og imod SO., langt ude i det
Fjerne paa den anden Side af det himmelblaue Hav, endog Sames
i over 8 Miles Afstand. Ionge angiver, at man rundtom skal
kunne tælle henved 60 Kirker: det er nok muligt; her kommer det
ikke saa noie an paa en Snees flere eller færre; der er sikkert kun
Faa, der ville losrive deres Blik fra den nærmeste ynderige Omgivelse,
for med minutiøs Noiagtighed at optælle enhver Kirke, der som en
lille hvid Prik viser sig indenfor Synskredsen.
Forlade vi nu de vestlige Herreder, Tprsting og Vrads, og
begive os over paa den anden Side af Guden-Aa, saa begynder
Jordbunden igjen at hæve sig, ja det er endog ikke meget langt fra,
at den, inden den begynder at falde af mod Dsten, naaer til samme
Heide, som findes paa den venstre Vred af Guden-Aaen. Denne
danner saaledes en stor Længdedal heelt igjennem Amtet, rigtignok
med mange og store Bugter, især en Folge af det i osilig Retning
fremskudte Hoideparti, der ender med Himmelbjerget, men dog i
det Hele taget i Retningen fra Syd til Nord. — Betragte vi forst
den nordlige Deel af Landet Dsten for Aaen, nemlig Gjern Herred,
saa sinde vi, at dette for storste Delen har Hældning imod Vest,
idet de betydeligste Aalob soge ned til Guden-Aaen. Dets storste
Hvider ville vi da træffe nærmest med dets ostlige Grcrndse, nemlig
ved Toustrup, Ralbpgaard og især ved Rielsgaard i Tulstrup
Sogn. Paa Rcrlbpgaards Grund, i Bjerup Mose, i hvis
Nærhed findes Levninger af den ødelagte Bjerup Kirke, udspringer
saaledes en rig Kilde, kaldet „Tyrens Hul", hvis Vand deler sig
og flyder baade mod Dst og Vest; og fra Rielsgaards Mark,
der i Heide neppe staaer meget tilbage for Himmelbjerget, er en
vid Udsigt til alle Sider, saa at man derfra skal kunne tælle 22
Kirker. Medens dette Herreds sydligste Pastorat, Alling og Tul-