Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
92 Billede, sammensat, men ikke forenet, af lutter Enkeltheder, — et Billede uden Liv, uden Varme, uden Eolorit. Det er derfor bedre at forlade denne Gjenstand, uden dog at forglemme at anføre, at man, naar man træffer en ret klar Eftermiddag og en Horizont, der er reen og uden Disighed, fra Toppen af Himmelbjerget vil kunne oine Spiret af Viborg Domkirke, omtrent i NRV., i °'5 istand, Spidsen af Aarhuus Domkirke, omtrent i S. til N., i 4'2 Miils Afstand,' og imod SO., langt ude i det Fjerne paa den anden Side af det himmelblaue Hav, endog Sames i over 8 Miles Afstand. Ionge angiver, at man rundtom skal kunne tælle henved 60 Kirker: det er nok muligt; her kommer det ikke saa noie an paa en Snees flere eller færre; der er sikkert kun Faa, der ville losrive deres Blik fra den nærmeste ynderige Omgivelse, for med minutiøs Noiagtighed at optælle enhver Kirke, der som en lille hvid Prik viser sig indenfor Synskredsen. Forlade vi nu de vestlige Herreder, Tprsting og Vrads, og begive os over paa den anden Side af Guden-Aa, saa begynder Jordbunden igjen at hæve sig, ja det er endog ikke meget langt fra, at den, inden den begynder at falde af mod Dsten, naaer til samme Heide, som findes paa den venstre Vred af Guden-Aaen. Denne danner saaledes en stor Længdedal heelt igjennem Amtet, rigtignok med mange og store Bugter, især en Folge af det i osilig Retning fremskudte Hoideparti, der ender med Himmelbjerget, men dog i det Hele taget i Retningen fra Syd til Nord. — Betragte vi forst den nordlige Deel af Landet Dsten for Aaen, nemlig Gjern Herred, saa sinde vi, at dette for storste Delen har Hældning imod Vest, idet de betydeligste Aalob soge ned til Guden-Aaen. Dets storste Hvider ville vi da træffe nærmest med dets ostlige Grcrndse, nemlig ved Toustrup, Ralbpgaard og især ved Rielsgaard i Tulstrup Sogn. Paa Rcrlbpgaards Grund, i Bjerup Mose, i hvis Nærhed findes Levninger af den ødelagte Bjerup Kirke, udspringer saaledes en rig Kilde, kaldet „Tyrens Hul", hvis Vand deler sig og flyder baade mod Dst og Vest; og fra Rielsgaards Mark, der i Heide neppe staaer meget tilbage for Himmelbjerget, er en vid Udsigt til alle Sider, saa at man derfra skal kunne tælle 22 Kirker. Medens dette Herreds sydligste Pastorat, Alling og Tul-