Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
t)ift og her med rod Ahl. Men den nordlige Deel af Tvilum-
gaardes Jorder er muldet med Leer i Underlaget *).
Tvilumgaarde ere Parceller af en tidligere existerende
complet Hcrregaard af samme Navn, som 1767, ved Auktionen
oøec det kongl. Ryttergods, solgtes for 43060 Rd., med fri
Hovedgaardstaxt 47 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Ager oa Euas
Hrtk. og 6 Tdr. 5 Skpr. - Fdk. 2 Alb. Skovflyld, og med Bouder-
gods af 318 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr. | Alb. Ager og Enqs Hrtk.,
og Skovskyld: 5 Tdr. - Skp. - Fdk. 2 Alb. Ved dette Sala
vare der kun ubetydelige Bygninger tilstede paa Gaarden, nemlig
' e me„ end 28 Fag Huns. Senere, efter Bondergodsets Fra-
sk.Uelse, er den kommen i 5 Bonders Eke, af hvilke den ene har
skilt sig ved en Parcel paa 3 Tdr. Hrtk. - Hverken i dette, eller i
Skaarup Sogn, ere Jorderne plagede af skadelige Vandstader.
12. Gjern Sogns vestlige Deel har en skarpsandet Jord-
bund, klin tjenlig til at afgive Boghvede og Nug, og med Sand
i Underlaget til en betydelig Dybde, ofte rodligt og gruusblandet
Af samme ringe Beskaffenhed ere Ssbpvads Jorder. tloiTup
09 Ellerup have derimod gode, muldlcrede Jorder med Underlag af
Leer, for det Meste taxerede til N. 12-16 opstikkede og skikkede lil'alle
Slags Sæd. Ogsaa Gjern Byes ostlige Jorder ere gode, milde
og, -sær i fugtige Somre, tjenlige til alle Slags Sæd, og ere saa-
ledes af en langt bedre Beskaffenhed end de vestlige, om de end
ikke, som lettere og magrere, kunne maale sig i Godhed med tlor-
vnpfi og endnu mindre med Ellerup« Jorder, der skulle være bc
b^ste ' Sognet. Saavel i dette, som i det efterfolgende Sk'anue-
rup Sogn, lide Jorderne i det Hele ikke af fladeligt Vand, nærmest
paa Grund af deres lose Beskaffenhed. Kutt tlomipg og Gjern
Bpes Hedelodder have endcel Smaakjær eller side Steder med fimr
Jordbund. 1
*) J Sminge eller Smaaheng, som Byen kaldtes i gamle Dage, lod
Biskop Eskild af Aarhuus 1165 anlægge et Bernhardiner-Kloster,
men da det et var stort nok, bleve Munkene flyttede til Emkloster'
hvorved Sminge Kloster blev øde og senere nedbrudt.