Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
115 13. Skannerup Sogn er over det Hele sandet til en be- tydelig Dybde, — Underlaget ofte gruusblandet Rodsand. Holm- stol, Dalby og de 2 Mølhaugegaarde have lette, muldsandede Jorder, Skannerup By endog skarpsandede*). 14. Linaa Sogn. Dette store Sogns Overflade er af meget afvexlende Beskaffenhed, men Sandet er dog den overveiende Bestanddeel, især i den vestlige Side. Mollerup Byes Jorder ere for største Delen, nemlig imod Syd, Vest og Dst, gode, muldede med Leer-Underlag, men mod Nord falde de noget sandede. Linaa By har imod Nord og Vest flarpsandede Jorder med Underlag af Sand, men imod Syd og Dst ere de muldede med Leer-Underlag, skjondt ikke meget frugtbare. Lavind By har mest lette, til err ukjendt Dybde sandede Jorder, dog er en Deel ud til den ostre Side meget bedre, nemlig noget leret og med underliggende Leer. Haarup By har næsten ene ffarpsandede Jorder, paa en ringe Deel nær tæt Sonden for Byen, som er mere muldet, men dog med Underlag af Sand. Ogsaa Skjelderup By og Skjelde- rup - ZTpgaarde have for det Meste sandede Jorder med Sand- Underlag, men en ringe Deel af Byens Jorder og af Marken Sydost ud for Nygaardene er bedre, nemlig muldet med under- liggende Leer. — Jorderne lide almindeligviis ikke af skadeligt Vand, da de for ftorste Delen ere lose og sandede. Kun paa de bedre Jordstrog findes enkelte side Steder af ringe Udstrækning, men de ere gjerne vel udgroftede og tagne under Dyrkning. ’) Skannerup Kirke ansaaes tilforn for mcer end almindelig hellig, idet man tillagde Bønner i den for Syge eller Søfarende en ganske særegen Kraft, og betalte Præsten godt for hans Umage. Men den forrige Præst, Dhura, afskaffede denne Uskik, der kun gav Overtroen Næring, og endnu i de seneste Aar har den nuværende Præst havt Leilighed til at afvise en Begjerkng, der støttede sig paa den samme Overtro. — Paa Kirkegaarden imod Nordost skal ogsaa tilforn have været en hellig Kilde, ved hvis Underkrast man søgte Helbredelse for alleflags Legems-Svagheder, og det ffal netop have været denne, siden ved et Mirakel forsvundne Kilde, som laante Kirken dens hellige Kraft. See Fallesens theologiske Qvartalskrift, 1809, første B. Pag. 114. Efr. „Danmarks Folkesagn", ved I. !U. Thiele, andet B. Pag. 25. 8*