Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
13. Skannerup Sogn er over det Hele sandet til en be-
tydelig Dybde, — Underlaget ofte gruusblandet Rodsand. Holm-
stol, Dalby og de 2 Mølhaugegaarde have lette, muldsandede
Jorder, Skannerup By endog skarpsandede*).
14. Linaa Sogn. Dette store Sogns Overflade er af
meget afvexlende Beskaffenhed, men Sandet er dog den overveiende
Bestanddeel, især i den vestlige Side. Mollerup Byes Jorder
ere for største Delen, nemlig imod Syd, Vest og Dst, gode,
muldede med Leer-Underlag, men mod Nord falde de noget sandede.
Linaa By har imod Nord og Vest flarpsandede Jorder med
Underlag af Sand, men imod Syd og Dst ere de muldede med
Leer-Underlag, skjondt ikke meget frugtbare. Lavind By har mest
lette, til err ukjendt Dybde sandede Jorder, dog er en Deel ud til
den ostre Side meget bedre, nemlig noget leret og med underliggende
Leer. Haarup By har næsten ene ffarpsandede Jorder, paa en
ringe Deel nær tæt Sonden for Byen, som er mere muldet, men
dog med Underlag af Sand. Ogsaa Skjelderup By og Skjelde-
rup - ZTpgaarde have for det Meste sandede Jorder med Sand-
Underlag, men en ringe Deel af Byens Jorder og af Marken
Sydost ud for Nygaardene er bedre, nemlig muldet med under-
liggende Leer. — Jorderne lide almindeligviis ikke af skadeligt Vand,
da de for ftorste Delen ere lose og sandede. Kun paa de bedre
Jordstrog findes enkelte side Steder af ringe Udstrækning, men de
ere gjerne vel udgroftede og tagne under Dyrkning.
’) Skannerup Kirke ansaaes tilforn for mcer end almindelig hellig,
idet man tillagde Bønner i den for Syge eller Søfarende en ganske
særegen Kraft, og betalte Præsten godt for hans Umage. Men den
forrige Præst, Dhura, afskaffede denne Uskik, der kun gav Overtroen
Næring, og endnu i de seneste Aar har den nuværende Præst havt
Leilighed til at afvise en Begjerkng, der støttede sig paa den samme
Overtro. — Paa Kirkegaarden imod Nordost skal ogsaa tilforn have
været en hellig Kilde, ved hvis Underkrast man søgte Helbredelse for
alleflags Legems-Svagheder, og det ffal netop have været denne, siden
ved et Mirakel forsvundne Kilde, som laante Kirken dens hellige Kraft.
See Fallesens theologiske Qvartalskrift, 1809, første B. Pag. 114.
Efr. „Danmarks Folkesagn", ved I. !U. Thiele, andet B. Pag. 25.
8*