Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

122 °f Sognet, udmærker sig derimod ved gode, muldede Jorder med Leer-Underlag. En saa los Jordbund, som findes næsten overalt baade i dette og det foregaaende Sogn, kan naturligviis ikke lide nogen Ulempe af skadeligt Vand*). o. hammer Sogn. Her ere Jorderne for det Meste magre og sandede, med Sand-Underlag, men paa enkelte Steder blive de dog meer muldblandede, tildeels endog med underliggende Leer. Her ligger den nette, vel vedligeholdte Store-Hamiuergaard, der op- rindeligt havde 24 Tdr. Hartkorn ufri Hovedgaardstaxt, men nu, efter FraskiUing af flere Parceller, kun 8 Tdr. 2 Skpr. ufri Hoved- gaardstaxt, gl. M., eller 10 Tdr. 4 Skpr. efter den ny- M. 6. Linderup L-ogns Jorder ere bedre, mere muldrige og hyppigst hvilende paa Leer, men dog vgsaa for en Deel med underliggende Sand. Hverken i dette eller i nysomtalte Sogn gjor Vandet nogen mærkelig Skade af Mangel paa tilstrækkeligt Aflob. 7. Tørring Sogn har i det Hele muldsandede herder med Sand-Underlag oz paa mange Steder med Sand-Ahl**). 8. Aale Sogn er af bedre Beskaffenhed, idet Aale By har for det Meste muldlercde Marker med Underlag af Leer; dog er en Deel af Sognet muldsandet. Heller ikke Aale og Tørring Sogne besværes af skadeligt Vand, mest som en Folge af Jordernes ftem- herskende lette Beskaffenhed. Her ligger Hovedgaarden Bjerregaard, der eies af tvende Bonder, og formedelst Udstykning kun staaer for 11 Tdr. 3 Skpr. fri Hovedgaardstaxt. ’) Sognet eller Kirkebyen skal have Navn efter Kong Snio eller Snede der efter et gammelt Sagn skal ligge begraven i den søndre og hans Dronning i den nordre af de tvende Høie, der ligge paa den østlige Side af Kirkegaarden. **) Hovedgaarden Srougaard hører med Hensyn til Kirke-, Skole- og Fattigvæsen under dette Sogn; men da den selv er beliggende i Dster- Nykirke Sogn, Nørvang Herred, Veile Amt, finder Forfatteren sig ikke beføiet til at omtale den i dette Værk. Den burde heller ikke have været opfort under dette Sogn i det statistiske Tabelværk, da der i Jndlednkngcn til dettes 2det Hefte er fastsat som Norm, at optælle Hovedgaardene under de Sogne, hvori Hovedbygningerne ligge, uanscct, at Jorderne ganske eller tildeels skulle hore under et andet Sogn.