Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
123 9. Rlovborg Sogn *) har næsten overalt sandede Jorder, med forskjellig Gehalt af Muld. Byerne Skade og t7ør(Tov eie de bedste, muldrigeste Jorder, hvor Sandet er mindst fremherskende. Magert Leer og Sand-Ahl træffes flere Steder som Underlag. Sognet kan ikke siges at besværes af siillestaaende, stadeligt Band. Af ovenanførte specielle Angivelser fremgaaer, at næsten hele Drads Herred, det storste i Amtet, er bedækket af Sand, der i Almindelighed er skarpt og fattigt paa Muld, og som en Folge deraf hoist ufrugtbart. Ikkun i de Dele af Herredet, som række længere hen imod Dst, navnlig i den nordlige og sydlige Deel, der ligesom gribe ind omkring Tprsting Herred, fremtræder Leer i Overfladen, dog ikke, med Undtagelse af Midten af Them Sogn, i nogen større, sammenhængende Strækning, men kun i mindre Partier og adspredte Pletter. IV7. Tprsting Herred. 1. Sogns Jorder ere i det Hele sandede, for storste Delen endog skarpsandede, men dog af meget forskjellig Bonitet i hyppige Afvexlinger. Medens saaledes den nærmeste Omegn af Rpe By**) har en god, noget sandblandet, muldet Jord, skikket til •) Beslægtede Sagn om Sognene Rlovborg, 2lale og Tørring læses i „Danmarks Folkesagn", ved Chrele, 1ste Deel S. 96 og 101. '*) Rye By har i gamle Dage været en anseelig Flække eller Kjobstad, som havde sit eget Birk (hvorunder ozsaa Them og Gønder-Pissing Sogne henhørte) og egen Virkeret, og hvor der holdtes 3 store Mar- keder om Aarct, nemlig paa Sr. Sørens Dag, Hellig-Rors Dag og St. Polborgs Dag. Dens Opkomst maa især tilffrives deels det nærliggende, ansete Emkloster, deels den ved Kirken fremsprudlende hellige Kilde, St. Sørens, der var meget berømt for sin helbredende Kraft, og derfor besøgtes af mangfoldige Valfarende. Byen havde en stor og pragtfuld Korskirke, ogsaa benævnt efter St. Søren, med flere Hvælvinger og tre Altre, men, odclagt deels ved Ildebrand, deels ved Fjendehaand (Svenskerne 1659), cr den efterhaanden reduceret saa vidt, at kun den ene Ende er tilbage. I denne Kirke stal iøvrigt findes en af de ældste Ligstene fra de katholske Tider, nemlig over Biffop Svend, som døde 1191, og først var bcgraven i Emklofkero Kirke, men siden flyttedes til Sognekirken. At Rye i gamle Tider