Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
123
9. Rlovborg Sogn *) har næsten overalt sandede Jorder,
med forskjellig Gehalt af Muld. Byerne Skade og t7ør(Tov eie
de bedste, muldrigeste Jorder, hvor Sandet er mindst fremherskende.
Magert Leer og Sand-Ahl træffes flere Steder som Underlag.
Sognet kan ikke siges at besværes af siillestaaende, stadeligt Band.
Af ovenanførte specielle Angivelser fremgaaer, at næsten hele
Drads Herred, det storste i Amtet, er bedækket af Sand, der i
Almindelighed er skarpt og fattigt paa Muld, og som en Folge deraf
hoist ufrugtbart. Ikkun i de Dele af Herredet, som række længere
hen imod Dst, navnlig i den nordlige og sydlige Deel, der ligesom
gribe ind omkring Tprsting Herred, fremtræder Leer i Overfladen,
dog ikke, med Undtagelse af Midten af Them Sogn, i nogen større,
sammenhængende Strækning, men kun i mindre Partier og adspredte
Pletter.
IV7. Tprsting Herred.
1. Sogns Jorder ere i det Hele sandede, for storste
Delen endog skarpsandede, men dog af meget forskjellig Bonitet i
hyppige Afvexlinger. Medens saaledes den nærmeste Omegn af
Rpe By**) har en god, noget sandblandet, muldet Jord, skikket til
•) Beslægtede Sagn om Sognene Rlovborg, 2lale og Tørring læses
i „Danmarks Folkesagn", ved Chrele, 1ste Deel S. 96 og 101.
'*) Rye By har i gamle Dage været en anseelig Flække eller Kjobstad,
som havde sit eget Birk (hvorunder ozsaa Them og Gønder-Pissing
Sogne henhørte) og egen Virkeret, og hvor der holdtes 3 store Mar-
keder om Aarct, nemlig paa Sr. Sørens Dag, Hellig-Rors Dag
og St. Polborgs Dag. Dens Opkomst maa især tilffrives deels
det nærliggende, ansete Emkloster, deels den ved Kirken fremsprudlende
hellige Kilde, St. Sørens, der var meget berømt for sin helbredende
Kraft, og derfor besøgtes af mangfoldige Valfarende. Byen havde en
stor og pragtfuld Korskirke, ogsaa benævnt efter St. Søren, med
flere Hvælvinger og tre Altre, men, odclagt deels ved Ildebrand, deels
ved Fjendehaand (Svenskerne 1659), cr den efterhaanden reduceret saa
vidt, at kun den ene Ende er tilbage. I denne Kirke stal iøvrigt
findes en af de ældste Ligstene fra de katholske Tider, nemlig over
Biffop Svend, som døde 1191, og først var bcgraven i Emklofkero
Kirke, men siden flyttedes til Sognekirken. At Rye i gamle Tider