Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
oUe Slags Sæd, og paa flere Steder med Leer - Underlag, er det
Meste af den ryddede og bebyggede Skovjord sandet til en betydelig
Dybde, og den, paa den anden Side af Guden-Aa beliggende
Emborg Byes *) Jorder endog skarpsandede i hoi Grad og kun
paa ganske enkelte Pletter nogenlunde skikkede til Bygsæd. I dette
Sogn træffer man intet stillestaaende, skadeligt Vand, da de enkelte
side Pletter, som fandtes der, nu næsten aldeles ere tagne under
Ploven ester Udgrøftning, paa de nær, der endnu benyttes til Torveskær.
maa have været i Anseelse kan man slutte deraf, at Raadct og den
jydike Adel 1534 var forsamlet der i Anledning af Kongevalget, ved
hvilken Leilighed Christian den Tredie udkaaredes. Men eftcrhaanden
forfaldt Byen meer og meer; de tre af Christian den Fjerde ind-
st'ftede Markeder forlagdes 1683 af Christian den Femte til
Skanderborg, og Byen mistede sin Birkeret, idet den lagdes under
det ftanderborgsse Districts Birk. Den var saaledcs allerede for
halvandet hundrede Aar siden nedsunken til en slet og ret Bondeby,
som den er den Dag idag; men af det 97de Kobber i Resens Atlas
Danicus sees dog, at den endnu 1677 har havt noget Udseende af en
Kjøbstad.
') Denne By er opstaaet af det berømte SÉhxv- eller Emkloster, som
stiftedes 1172, ifølge et helligt Løvte, af Biskop Svend i Aarhuus,
og blomstrede i halvfjerde hundrede Aar. Det beboedes af de saakaldte
Sortebrødre af Cisterckenser- eller Bernhardkner-Ordenen, hvilke, for-
medelst dets fkjonne, romantiske Beliggenhed paa et Terrain, næsten
ganske omflydt af Søer, kaldte det “cara insula”. — Efter at være
hjemfaldet til Kronen ved Reformationen, indrettedes Klosteret 1560
til et kongeligt Slot, hvorpaa Frederik den 2lnden gjerne residerede,
da han meget yndede Stedets smukke Omgivelser. I Documcnter
fra de Dage finder man det da benævnt „Vort Huus Emsborg" eller
„Emsborg Slot". — Men allerede en halv Snees Aar efter blev
Slottet brudt ned, Iorderne bortfæstede til et Par Bønder, og Godset
lagt under Skanderborg Slot. — Der gaaer et almindeligt Sagn
der i Egnen, at en Løngang under Mos - Søen har forenet de to
fordums Klostre, Emborg og Voer, og ved at opgrave Muurstene
i Emborg-Rlosters Ruiner, fkal man endog have fundet svcrre
Bjælker i Jorden, som have støttet Hvælvingen over denne Løngang.
Men lignende Sagn lyde næsten overalt, hvor 2 Klostre have ligget i
hinandens Nærhed. See forresten: „Danmarks Folkesagn", vcd Thjcle,
1ste Deel S. 238.