Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
124 oUe Slags Sæd, og paa flere Steder med Leer - Underlag, er det Meste af den ryddede og bebyggede Skovjord sandet til en betydelig Dybde, og den, paa den anden Side af Guden-Aa beliggende Emborg Byes *) Jorder endog skarpsandede i hoi Grad og kun paa ganske enkelte Pletter nogenlunde skikkede til Bygsæd. I dette Sogn træffer man intet stillestaaende, skadeligt Vand, da de enkelte side Pletter, som fandtes der, nu næsten aldeles ere tagne under Ploven ester Udgrøftning, paa de nær, der endnu benyttes til Torveskær. maa have været i Anseelse kan man slutte deraf, at Raadct og den jydike Adel 1534 var forsamlet der i Anledning af Kongevalget, ved hvilken Leilighed Christian den Tredie udkaaredes. Men eftcrhaanden forfaldt Byen meer og meer; de tre af Christian den Fjerde ind- st'ftede Markeder forlagdes 1683 af Christian den Femte til Skanderborg, og Byen mistede sin Birkeret, idet den lagdes under det ftanderborgsse Districts Birk. Den var saaledcs allerede for halvandet hundrede Aar siden nedsunken til en slet og ret Bondeby, som den er den Dag idag; men af det 97de Kobber i Resens Atlas Danicus sees dog, at den endnu 1677 har havt noget Udseende af en Kjøbstad. ') Denne By er opstaaet af det berømte SÉhxv- eller Emkloster, som stiftedes 1172, ifølge et helligt Løvte, af Biskop Svend i Aarhuus, og blomstrede i halvfjerde hundrede Aar. Det beboedes af de saakaldte Sortebrødre af Cisterckenser- eller Bernhardkner-Ordenen, hvilke, for- medelst dets fkjonne, romantiske Beliggenhed paa et Terrain, næsten ganske omflydt af Søer, kaldte det “cara insula”. — Efter at være hjemfaldet til Kronen ved Reformationen, indrettedes Klosteret 1560 til et kongeligt Slot, hvorpaa Frederik den 2lnden gjerne residerede, da han meget yndede Stedets smukke Omgivelser. I Documcnter fra de Dage finder man det da benævnt „Vort Huus Emsborg" eller „Emsborg Slot". — Men allerede en halv Snees Aar efter blev Slottet brudt ned, Iorderne bortfæstede til et Par Bønder, og Godset lagt under Skanderborg Slot. — Der gaaer et almindeligt Sagn der i Egnen, at en Løngang under Mos - Søen har forenet de to fordums Klostre, Emborg og Voer, og ved at opgrave Muurstene i Emborg-Rlosters Ruiner, fkal man endog have fundet svcrre Bjælker i Jorden, som have støttet Hvælvingen over denne Løngang. Men lignende Sagn lyde næsten overalt, hvor 2 Klostre have ligget i hinandens Nærhed. See forresten: „Danmarks Folkesagn", vcd Thjcle, 1ste Deel S. 238.