Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

126 Muld indtil en Alens Dybde. Pletviis forekommer Sandahl hist og her, dog stedse i Dybden. 4. Bryrup Sogns Jorder ere for det Meste hoitliggende og meget bakkede, Delling Byes Jorder ere for en Deel muldlerede med underliggende Leer, men i det Hele ret gode Vygjorder. Støve Byes Jorder, som indtage den sydlige Deel as Soanet, ere derimod starpsandede, hyppigt med Sandahl i Underlaget og temmelig overligt, men denne forekommer ogsaa i den nordlige Deel af Sognet, skjondt kun pletviis og i ftorre Dybde. — Jorderne baade i dette og i det nysnævnte Sogn lide ikke meget af skadelige Vandstader, da det meget bakkede Terrain saagodtsom overalt skaffer Vandet til- stroekkeligt Aflod, hvortil endnu kommer det sandede Jordsmon i en stor Deel af dette Sogn. 5. Grædstrup Sogn har i sin vestlige Halvdeel mest magre, sandede Jorder, hyppigst med Sand, iovrigt med Leer i Underlaget, hvorimod den ostlige Halvdeels Jorder ere gode, muldede med under- liggende Leer eller med Sand i enkelte Pletter. Den ostlige Side kan ikke siges fri for at forulempes af Vand, der samler sig paa flere Steder og gjor Jordbunden snur, dog have saadanne side Strøg ingen betydelig Udstrækning. 6. Tyrsting Sogn har i det Hele taget sandblandede Jorder, deels med Sand, deels med Leer i Underlaget. Sognets sydlige Deel er af ringere Beskaffenhed, hvorimod det Øvrige er bedre, mere muldrrgt. — Sydligst i dette Sogn, ovenpaa den hoie Banke, som begrcendser den forbirindende Molle-Aa mod Nord, ligger Hoved- gaarden Mattrup*), heelt opbygget af Grundmuur, med en lille Molle i Dalen, tæt nedenfor Hovedbygningen. Mattrup med til- Forening med den nærliggende Langballegaard, i meget gamle Dage har været en Herregaard, thi i Nærheden af den førstnævnte Gaard findes en Banke, som endnu kaldes Herregaardsbankcn, med kjendelige Levninger af Grave udenom. ) Iblandt Utattrups fordums Eiere nævnes en Tyge Brahe og en Corsrz Ulfeld, hiin meget yngre end Astronomen, og denne rimclkg- viis en Fætter til Rigshofmefteren. Denne Ulfeld, der var Fader til Jacob Ulfeld, som for flet Medfart mod sin Hustru blev dømt fredløs, skal ligge begravcn i Alovborg Kirke.