Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 horende Gods bestaaer af: 1) hovedgaarden med Møllen, (der tilforn har været en Savmolle), stagende for Ager og Engs Hart- korn 24 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb., Skovskyld: 6 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb., Molleskyld: 4 Tdr. 6 Skpc. 1 Fdkr. - M. — Alt gl. M., men efter den nye M. er Ager- og Engs-Harlkornet forøget til 58 Tdr. 1 Skp. 3 Fdkr. Alb. fri Hovedgaardstaxt. 2) Stigs-Mølle med tilliggende 100 Tdr. Land t samme Sogn (bortforpagtet for 400 Rbd. aarlig Afgift), staaende for Ager og Engs Hartkorn: 2 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. gl. M., hvilket ved den nye M. er forøget til 4 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb., og Molleskyld: 4 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. - Alb. — Alt fri Hoved- gaardstaxt. 3) Daabensholm i Feuling Sogn, hvorom vil blive talt i det Folgende. 4) Bøndergods, bestaaende af 55 Gaarde og 40 Huse, beliggende i Tprsting, ‘Zxtovboi-g, Ring og Feu lin g Sogne, med Ager og Engs Hartkorn 246 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. £ Alb., der ved den nye M. bliver: 215 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb., samt Skovskyld: 6 Skpr. 2 Fdkr. * Alb. 5) præste- gaards-Hartkorn: 1 Fdkr. Alb., ved den nye M. forøget til 1 Skp. 2 Fdkr. I Alb. 6) Tprsting, Rlovborg, Ring og Feuling Kirker, samt disse Sognes Konge- og Kirke-, Korn- og Qvoegtiender. 7) En Parcelgaard i Tprsting Sogn, oprettet af 70 Tdr. Land, der tilhore Hovedgaarden, og 200 Tdr. Land af Vondergodset, der ere denne Gaard underlagte deels som Æqvivalem for Hoveriets Ophævelse ved Hovedgaarden, deels ved Magelceg med fri Hovedgaardstaxts Jorder (Mattrup Ladegaard og Niishede), der tildeels laae splittede omkring paa Bondergodset og ere bortsolgte som ufrie. 8) Skovene: 190 Tdr. Land til Mattrup, 100 Tdr. Land til Vaabensholm og 3-50 Tdr. Land, der udgjore en sammen- hængende Strækning i Sognene 2\tng og Fettling, og ere bi, beholdte fra det af den nuværende Godsbesidder bortsolgte Bonder- gods. Til Hovedgaarden Mattrup hore 630 Tdr. Land Ager og 50 Tdr. Land Eng. Jorderne ere for det Meste sandede og temmelig magre, paa nogle Steder dog mere muldrige, hvilende deels paa