Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
129 10. Træden Sogn har ogsaa for det Meste muldlerede Jorder med underliggende Leer, men ogsaa her falde de sandede henad Aaen til, imod Ast og Syd. — Hverken dette eller det nys- ncevnte Sogns Jorder forulempes synderligt af stillestaacnde Vande. Betragte vi nu tilsidst Overfladen af Tprsting Herred mere i Almindelighed, saa viser det sig, at, med Undtagelse af Rpe Sogn, hvor Overfladen næsten allevegne er sandet, indskrænker Sandet sig til den vestlige Side, der grcrndser til Vrads Herred, og den ost- lige Side, der beskylles af Guden-Aa. Hele den midterste og til- deels hoitliggende Deel af Herredet har derimod muldlerede, ofte endog tunge Jorder med underliggende Leer. V. ti i nt Herred. 1. Underup Sogn har imod Vst gode, men imod Vest magre Jorder. Torp Vyes Jorder og Underup Byes Dstcr- marker ere saaledes muldlerede med Leer-Underlag, hvorimod denne Byes Vestermarker og X?oerbjerg Byes Jorder ere sandede med Sand-Underlag *). 2. tTim Sogn**). Den store jTim By, den eneste i Sognet, har for det Meste sandede Jorder, tildeels endog skarpsandede med Underlag af Sand, dog ere de Norden for Byen liggende Jorder mere muldrige, som en naturlig Folge af den vedvarende, intensivere Dyrktting, de have været underkastede. Saavel disse Jorder, som de, der ligge Aften for Byen, ere meget rige paa Rullestene. 3. Hvirring Sogn***). Den nordlige Deel af dette Sogn, mod Syd omtrent begrændset af Landevejen fra Aasted - Bro til *) Voerbjerg By er opstaaet af den store Voerbjerg Gaard, som i sin Tid beboedes af den ulfelfcflc Familie, navnlig af Corfitz Ulfeld til Mattrup. I Hofmans Fundatssamling kaldes Herregaardcn Vosberg, men var allerede da (1756) reduceret til 2 Bøndergaarde. I Nim Skov, Osten for Byen, findes en Hoi ved Navn Eslund, hvor der har staaet en Gaard, af hvis Bolde endnu flulle sees Lev- ninger; den skal være blcven ødelagt af de Svenske. "Paa Hvirrings, Honums og Rafks Marker findes en usædvanlig Mængde af Gravhoie, der tydeligt vise sig at være opkastede af Menneskc- haand. Deres Form er hyppigst rund; dog er der imellem een stor vg langstrakt Hoi, som kaldes Langbjcrg. Deres Tilstedeværelse 9