Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

130 Horsens, er skarpsandet med Sand-Underlag, hvorimod bet Vorige bestaaer af sandblandet Muld med afvexlende Frugtbarhed og i det Hele taget med Leer i Underlaget, der dog gjerne ligger dybt. Dog maa herfra undtages Boring Vyes *) Jorder, som ere muldlerede med Leer-Underlag. De bedste Jorder til Hvirring By ligge mod Syd og Dst, hvorimod Sand- og Hedelodderne, der ere for ringe til at opdyrkes, ligge mod Nord. Sognets Jorder ere overordentlig rige paa baade store og smaa Nullestene, undtagen der, hvor Sandet har Overhaand. — Hvirring Byes Jorder lide mest af skadeligt Vand, da man ikke sorger for at give det tilstrækkeligt Aflob, hvilket dog uden Vanskelighed lod sig udfore, paa Grund af Jordernes hoie Beliggenhed og Terrainets almindelige Fald imod Syd ned imod den gjennemrindende Bæk, der senere faner Navn af Bygholms-Aa. I den vestlige Side af dette Sogn, omtrent } Fjerdingvej fra Guden-Aaen, ligger den gamle Hovedgaard Aask, som staaer for 31 Tdr. 6 Skpr. - Fdkr. | Alb. Ager og Engs Hartkorn, der i den nye M. er forøget til 46 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb., og Skovskyld: 2 Tdr. 1 Skp. - Fdkr. 2 Alb. — Alt fri Hovedgaards- taxt. Hovedgaardens Tilliggende er omtrent 445 Tdr. Land Ager, 40 Tdr. Land Eng og 250 Tdr. Land Skov. De 300 Tdr. Land af Agerjorden ere muldede med Leer-Underlag og, dog kun for en ganske ringe Deel, med Sand-Underlag. Resten derimod til Nord- siden , op imod Aasted - 25ro, er meer eller mindre skarpsandet. Medens hiin største Part af Jorderne er rig paa Rullestene (hyppigst synes at stadfæste det uvisse Sagn, som mælder, at der i Oldtiden flak have staaet et stort Slag paa den Norden for Hvirring By liggende skarpsandede Hede, og at de i Slaget faldne Kæmper ffulle ligge begravne i disse Høie. ') Paa en Høi tæt Osten for Boring By har ligget et Capel, som i fordums Dage er nedbrudt og hvis Materkalier tildeels ffulle være an- vendte til Hvirring Kirke, men Levninger af Kirkegaarden sindes endnu, da man, ved Gravning efter Mergel.i Høien, støder paa Ligkister og Menneskebeen. Sammenlign „Danmarks Folkesagn" ved Thiele, f. D., Pag. 239. I Boring Ljcer, der tilforn har været en stor Sø, sindes Spor af Bolde og Grave, som ffulle have omgivet et Lystslot, der efter gamle Sagn har staaet paa en Holm i Søen.