Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Ved at samle de enkelte Angivelser af Jordbundens Beskaffenhed i
Voer Herred i et letoverskueligt Totalbillede, kommer man til det
Resultat, at den største Deel af dets Overflade er leerblandet Muld
med Leer i Underlaget, hvorimod Sandet ikkun viser sig ved Herredets
vestlige og nordlige Grcendse, i det sydostlige Hjerne, og, stjondt
mindre fremherskende, i dets Midte, men intetsteds i nogen særdeles
betydelig Udstrækning.
Forene vi nu tilsidst de Resultater, som ere fremgaaede af de
ovenanførte, sogneviis anstillede Undersøgelser, for at danne os et
almindeligt Overblik over det hele Amts overfladiske Beskaffenhed,
saa kunne vi skildre denne med folgende, loft henkastede Hovedtræk:
Sand, enten skarpt eller meer og mindre muldrigt, indtager den
største Deel af Amtets Overflade, saavel i Overlag som i Underlag.
I den ostlige Deel af Amtet er Leer, med afvexlende Mængde af
Muld, den fremherskende Vestcmddeel af Jordskorpett, hvorimod Vest-
siden characteriseres ved sin lose, sandede Jordbund, der strækker sig
til en betydelig Dybde og synes at tiltage i Ufrugtbarhed, jo længere
man kommer ud imod Vest. Naar man undtager den store vestlige
Hoiflette i Vrads Herred, der bedcrkkes af Ahlformationen og
skraaner jævnt og langsomt nedad mod Vesterhavet, og nogle andre
Holdepunkter i Amtet, hvis Antal dog ingenlunde er saa stort, at
man her med Grund kan sige, at Undtagelserne opfluge Reglen,
saa viser det sig, nt Leret fortrinsviis er knyttet til de mest frem-
ragende Partier i Amtet, hvorimod de lavere Egne og Dalsirogene
bedcekkes af Sandet. Man anfore ikke nogen enkeltstaaende Afvigelse
fra denne Regel! En saadan har Intet at betyde, thi den
forsvinder, naar Forholdene betragtes i det Store. Hvor umis«
kjendeligt er ikke dette mærkelige Forhold, naar vi betragte de betydeligste
Dale, der gjennemskoere Amtet? Enten indtages disse Dale af store,
indbyrdes sammenhængende Soer, som næsten alle udtomme sig i
Guden-Aaen, eller de aabne snævre Beie for de mange Aalob, der
udmærke dette Parti af Landet, og sikkert i en loengstforsvunden
Fortid have fort meget større Vandmasser ud imod Kattegattet, end
Tilfældet er nu. Og nu viser det sig saagodtsom overalt, at Jord-
bunden i Nærheden af disse Vande bliver sandet; ikke at forglemme,
at Sand ogsaa fremtræder næsten overalt i Soernes Bund, Ved