Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
146 Ved at samle de enkelte Angivelser af Jordbundens Beskaffenhed i Voer Herred i et letoverskueligt Totalbillede, kommer man til det Resultat, at den største Deel af dets Overflade er leerblandet Muld med Leer i Underlaget, hvorimod Sandet ikkun viser sig ved Herredets vestlige og nordlige Grcendse, i det sydostlige Hjerne, og, stjondt mindre fremherskende, i dets Midte, men intetsteds i nogen særdeles betydelig Udstrækning. Forene vi nu tilsidst de Resultater, som ere fremgaaede af de ovenanførte, sogneviis anstillede Undersøgelser, for at danne os et almindeligt Overblik over det hele Amts overfladiske Beskaffenhed, saa kunne vi skildre denne med folgende, loft henkastede Hovedtræk: Sand, enten skarpt eller meer og mindre muldrigt, indtager den største Deel af Amtets Overflade, saavel i Overlag som i Underlag. I den ostlige Deel af Amtet er Leer, med afvexlende Mængde af Muld, den fremherskende Vestcmddeel af Jordskorpett, hvorimod Vest- siden characteriseres ved sin lose, sandede Jordbund, der strækker sig til en betydelig Dybde og synes at tiltage i Ufrugtbarhed, jo længere man kommer ud imod Vest. Naar man undtager den store vestlige Hoiflette i Vrads Herred, der bedcrkkes af Ahlformationen og skraaner jævnt og langsomt nedad mod Vesterhavet, og nogle andre Holdepunkter i Amtet, hvis Antal dog ingenlunde er saa stort, at man her med Grund kan sige, at Undtagelserne opfluge Reglen, saa viser det sig, nt Leret fortrinsviis er knyttet til de mest frem- ragende Partier i Amtet, hvorimod de lavere Egne og Dalsirogene bedcekkes af Sandet. Man anfore ikke nogen enkeltstaaende Afvigelse fra denne Regel! En saadan har Intet at betyde, thi den forsvinder, naar Forholdene betragtes i det Store. Hvor umis« kjendeligt er ikke dette mærkelige Forhold, naar vi betragte de betydeligste Dale, der gjennemskoere Amtet? Enten indtages disse Dale af store, indbyrdes sammenhængende Soer, som næsten alle udtomme sig i Guden-Aaen, eller de aabne snævre Beie for de mange Aalob, der udmærke dette Parti af Landet, og sikkert i en loengstforsvunden Fortid have fort meget større Vandmasser ud imod Kattegattet, end Tilfældet er nu. Og nu viser det sig saagodtsom overalt, at Jord- bunden i Nærheden af disse Vande bliver sandet; ikke at forglemme, at Sand ogsaa fremtræder næsten overalt i Soernes Bund, Ved