Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

147 at gjennemgaae de ovenfor meddeelte specielle Beskrivelser af Jord- bundens Beskaffenhed i hvert Sogn, eller nemmere, ved at gjenkalde i sin Hukommelse de deraf udledede Resultater for hvert Herred, vil man finde saa mange Bekræftelser paa denne Paastand, at dens velbegrundede Sandhed maa være Enhver ioinefaldende. Saaledes ere Guden-Zlaens Bredder sandede paa hele dens lange Lob igjennem Amtet. Saaledes viser Sandet sig ogsaa omkring alle de mange Soer, som denne Aa gjennemstrommer, ligesom og ved Bredderne af de store Soer, der udflyde i den, f. Ex. rundtomkring Salten- Langsø, Mossø, Sb'anderborg-So, og tildeels omkring Ravns- og Anudss. Men det er ikke blot ved disse storre Vandlob, at Sandet fremtræder i Mængde og næsten uden Afbrydelser: ogsaa flere Aaer af anden Rang udvise et lignende Forhold, blandt hvilke Forfatteren kun skal fremhæve Mattrup-Aa, Store-Hansted-Aa og Ringkloster-Aa. Ja, hvad mere er: flere af de Undtagelser, hvis Tilstedeværelse Forfatteren ovenfor har indrømmet, tjene snarere til at bekræfte end til at svække den opstillede Regels Almeengyldighcd, naar man kun notere undersøger Stedforholdene: Naar man saaledes vilde indvende, at Rye Sogn, skjondt et af de mest højtliggende i Amtet, dog i det Hele har en sandet Overflade, saa kommer her netop dets nære Beliggenhed ved Soerne og Guden-Aaen i Betragtning, som den begründende Hovedaarsag til dets sandede Beskaffenhed, hvorimod dets Niveauforhold maa træde i Skyggen; thi netop i Nabosognet Them, som danner den vestlige Deel af dm Hoide- strækning, der culminerer i Htmmelbjerget i 21ye Sogn, oz saa- ledes ligger længere fjernet fra den store Doming, Guden-Aaen danner omkring Rye Sogn, — aabenbarer sig Reglen med klar Bestemthed, idet ikkun den midterste Deel af dette Sogn er af leret Beskaffenhed, hvorimod Nord- og Sydsiden, der begge grændse til storre Vandlob, ere stærkt sandede. Det højtliggende Hvirring Sogn flulde ogsaa ved en overfladisk Betragtning kunne anføres som en Undtagelse, da det for det Meste er sandet, men ogsaa her viser sig tn tydelig Forbindelse imellem Aalobet og Sandets Forekomst, idet ikke blot i dette, men ogsaa i Nabosognene ^ornbovg, tlim og Underup, Jorderne gaae over til at blive lerede, jo længere de ligge fjernede fra Aaen. Dette Forhold fremtræder ogsaa, som vi 10*