Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

183 der udgjorde mange Udflytninger Hovedbetingelsen for at Udskist- ningen kunde lykkes; men her modte den netop de største Hindringer. Dette Forhold fandt nemlig især Sted i de bedre Egne. Men disse bestode ikke af et eensartet godt og muldrigt Jordsmon, hvor det altsaa omtrent kunde være vedkommende Lodtagere ligegyldigt, enten de fik Jord paa det ene eller det andet Sted; nei, de største For- skjelligheder viste sig overalt: den Jord, der laae nærmest ved Byerne, Indmarken, var naturligviis, som en Følge af den længere og om- hyggeligere Dyrkning, mere frugtbar og rig paa Muld, end den fjerne, altid forsømte Udmark, som maaskee aldrig havde faaet Gjode; hvor Jordbunden var sandet, var Indmarken dog ved fortsat Gjodsk- nittg og mechanist Bearbejdning gjort nogenlunde skikket til at frem- bcere de almindelige Slags Seed, hvorimod Udmarken eller Sand- marken, som den i dette Tilfælde kaldtes, laae hen til tn kummer- lig Foellesgrcesning; overalt fandtes store Strækninger af uopdyrket Hede, som enten afgav en meer eller mindre god Græsgang for Ungqvæg og Faar, alt ester Underlagets Beskaffenhed, eller og benyt- tedes paa andre Maader, f. Ex. til Skæring af Lyngtorv, Nus eller deslige. Men at opgive Besiddelsesretten til den dyrkede Jord, hvis Kræfter til at producere man nu engang kjendte, at see denne for- en sior Deel i Hænderne paa enkelte af Byens Beboere, og selv at modtage kun en ringe Deel deraf og flytte ud paa Udmarken eller Heden, for der i et større og velarronderet Stykke Agerland at faae Erstatning for, hvad der hist tabtes: dertil kunde kun Faa beqvemme sig. Selv affect fra den alle Mennesker af Naturen indpodede Lyst til selskabelig Forening, maa man dog heller ikke glemme, nt der vare mange andre Hindringer og Betænkeligheder at overvinde for at bestemme sig til et saadant Skridt. Mangel paa Evne var saaledes vist i de fleste Tilfælde væsentlig i Beien for Udflytningen, thi sjel- den kunde vel den Hscrlp være tilstrækkelig til de forøgede Udgifter, som erholdtes af de Tilbageblevne til Erstatning for de bedre Jorder, hvorpaa man havde givet Afkald; men især maa det lave UdviklingS- trin, hvorpaa Agerdyrkningen dengang stod, komme i Betragtning, thi, havde f. Ex. blot Kundskaben om Mergelens Nytte i hiin Tid været almindelig, faa skulde man sikkert have seet Mange tage imod den ringere, men velbeliggende og udstrakte jordlod, forudsat ellers