Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
at Mergel havde været at opdage derpaa. Saaledes som Forholdene
dengang vare, blev da Resultatet, at Faa eller Ingen flyttede ud,
Enhver begjerede sin Deel ikke blot af Jndmarken, Udmarken og
Heden, og i dette Tilfælde opstod der da for det Forste 2 a 3 Lod-
der paa hver Gaard, men ogsaa af de forskjellige Marker, hvor
Jordbundens Beskaffenhed var forskjellig, og i dette I ilfælde fik da
hver Lodtager 4 å 6 Smaalodder af hver Slags Jord paa adspredte
og ofte langt fraliggende Steder. Dette sidstnævnte Resultat, der
maa betragtes som det slettest mulige, horer dog til Sjeldenhederne,
men desto almindeligere var den forste Fremgangsmaade. Medens
den bedre, længe dyrkede Jord altid laae nærmest omkring en By,
strakte Udmarken og Heden sig gjerne rundt udenom hiin, og laae i
hvert Fald længere borte; at skaffe hver Mand Part i begge eller
alle 3 Slags Jord, denne Opgave finder man i Almindelighed lost
af Landinspecteurerne, etter hvem der ellers udforte Udskiftnmgsforret-
ningen, paa forsksellige Maader. Enten blev hele Byens Tilliggende
afdeelt i lutter Triangler, hvis Spids kom til at vende ind til Byen,
eller ogsaa blev det afskaaret i lange, smalle Strimler, som med deres
ene Ende stedte til Gaardene. Hunt fandt især Sted, hvor Byerne
vare mere tætfluttede, hvor Gaardene laae ligesom i en Klynge, dette
derimod, hvor Byerne vare mere langstrakte eller Gaardene laae i en
Rakke; men ved begge Methoder foraarsagedes store Ulemper. Ved
den forste, den saakaldte Stjerne-Udskiftning, opnaaedes vel, at En-
hvers Gaardlod paa en Maade kom til at ligge ved Gaarden, men
hvorledes? — kun med saameget Jord, at Lodseieren kunde sætte
sin Fod derpaa, eller hoist kun med nogle faa Alen; efterhaanden
derimod, som den udbreder sig, fjerner den sig tillige mere og mere,
saa at man fra Byen nf undertiden kan skue udover sin Jord ligesom
over et udstrakt Amphitheater; — ved den anden Methode gik det
ikke stort bedre: Lodderne fik en aldeles uforholdsmæssig Længde i
Forhold til deres ringe Brede, saa at de undertiden fjerne sig \ Miil
eller derover fra Byen. Med alt dette hore dog disse Udskiftninger
til de bedre, thi derved kom dog i Almindelighed Indmark og Ud-
mark eller Hede til at ligge samlede, saa at det dog ikke blev næsten
aldeles uoverkommeligt, ved en udvidet Dyrkning at vinde mere og
mere af disse 2 sidstnævnte Arter af Jordsmon for Ploven; men