Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
184 at Mergel havde været at opdage derpaa. Saaledes som Forholdene dengang vare, blev da Resultatet, at Faa eller Ingen flyttede ud, Enhver begjerede sin Deel ikke blot af Jndmarken, Udmarken og Heden, og i dette Tilfælde opstod der da for det Forste 2 a 3 Lod- der paa hver Gaard, men ogsaa af de forskjellige Marker, hvor Jordbundens Beskaffenhed var forskjellig, og i dette I ilfælde fik da hver Lodtager 4 å 6 Smaalodder af hver Slags Jord paa adspredte og ofte langt fraliggende Steder. Dette sidstnævnte Resultat, der maa betragtes som det slettest mulige, horer dog til Sjeldenhederne, men desto almindeligere var den forste Fremgangsmaade. Medens den bedre, længe dyrkede Jord altid laae nærmest omkring en By, strakte Udmarken og Heden sig gjerne rundt udenom hiin, og laae i hvert Fald længere borte; at skaffe hver Mand Part i begge eller alle 3 Slags Jord, denne Opgave finder man i Almindelighed lost af Landinspecteurerne, etter hvem der ellers udforte Udskiftnmgsforret- ningen, paa forsksellige Maader. Enten blev hele Byens Tilliggende afdeelt i lutter Triangler, hvis Spids kom til at vende ind til Byen, eller ogsaa blev det afskaaret i lange, smalle Strimler, som med deres ene Ende stedte til Gaardene. Hunt fandt især Sted, hvor Byerne vare mere tætfluttede, hvor Gaardene laae ligesom i en Klynge, dette derimod, hvor Byerne vare mere langstrakte eller Gaardene laae i en Rakke; men ved begge Methoder foraarsagedes store Ulemper. Ved den forste, den saakaldte Stjerne-Udskiftning, opnaaedes vel, at En- hvers Gaardlod paa en Maade kom til at ligge ved Gaarden, men hvorledes? — kun med saameget Jord, at Lodseieren kunde sætte sin Fod derpaa, eller hoist kun med nogle faa Alen; efterhaanden derimod, som den udbreder sig, fjerner den sig tillige mere og mere, saa at man fra Byen nf undertiden kan skue udover sin Jord ligesom over et udstrakt Amphitheater; — ved den anden Methode gik det ikke stort bedre: Lodderne fik en aldeles uforholdsmæssig Længde i Forhold til deres ringe Brede, saa at de undertiden fjerne sig \ Miil eller derover fra Byen. Med alt dette hore dog disse Udskiftninger til de bedre, thi derved kom dog i Almindelighed Indmark og Ud- mark eller Hede til at ligge samlede, saa at det dog ikke blev næsten aldeles uoverkommeligt, ved en udvidet Dyrkning at vinde mere og mere af disse 2 sidstnævnte Arter af Jordsmon for Ploven; men