Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

. um A ■ "■■■BH...nr mi li. IW! i . III .............................................. I 185 saaledes gik det ikke alle Steder. Oste ligge Lodderne spredte paa ligesaa mange Steder, som deres Antal er stort; Indmarken til een Kant, Udmarken til en anden, Hedelodden til en trebie; ofte ligge de saaledes fordeelte imellem forstjellige Eiere, som om en lunefuld Haand havde drysset dem ud imellem hverandre. — Saa vist altsaa som det er, at Udskiftning, hvor den forelages som den bor, det vil sige, hvor hverken Magelighed eller Ukyndighed eller Bestikkelse faae over- veiende Indflydelse paa dens Udførelse, er af uberegnelig Vigtighed for Landbrugets Fremme, saa beklageligt er det ogsaa, at de ældre Udskiftninger paa mangfoldige Steder, langtfra at have bragt nogen Fordeel, meget mere have gjort Driften vanskelig og byrdefuld. Hvor Bonden har sin Mark liggende paa 2, 3 eller 4 Steder, ikke blot vansteliggjores Hegning og Markfred i hoi Grad, men tillige spildes hans kostbare Tid, hans Arbeidsdyr trættes ved lange og besværlige Kjorseler, og hans Redskaber opslides langt hurtigere, end hvor han har sin Mark samlet og sin Bolig i dens Midte. Vil han bear- beide sin Jord paa den ene Lod, maa han, for at komme dertil, passere Andres Lodder; vil han see til sine Kreaturs eller hente dem hjem, maa han ofte vandre et langt Stykke Bei for at naae dem paa en anden Lod til den modsatte Side. Han næsten nodes til at stjenke den nærmeste Lod sin hele Opmærksomhed, medens den ofte langt borte liggende Udmark bliver flet gjodet og bearbeidet, for ikke at sige: slet ikke. Folgen bliver, at den henligger i lyngsprungen 2ilstand fim til liden Gavn for sin Eier og uden at bringe Staten nogen Fordeel. — Vi have hidindtil kun talt om Agerjorderne eller hvad der dog nærmest maa henregnes til dem, men der vare ogsaa andre Jordstykker, som man ikke for Alt i Verden vilde give Slip paa at faae Deel i. Saadanne vare forst og fremmest Engene, og da disse ofte laae paa afsondrede Steder, var det sjelden muligt at udskifte dem saaledes, at Lodderne kom til at ligge i Forbindelse med Agermarkerne, ja det synes næsten, som om man har været endnu mere forhippet paa at faae Part i enhver tænkeligArt af disse, end i Agerjorderne, saa at man vel kan træffe de Steder, hvor Lodta- gerne have Engskifter i en Miils Afstand. Men herved maa man ogsaa betænke, at Udskiftningerne i Almindelighed foregik i en Tid, da man neppe hertillands anede Muligheden af at erstatte Savnet