Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Schythe

År: 1843

Serie: Syttende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 749

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 769 Forrige Næste
186 af Engho ved Kartoflers eller Foderurters Dyrkning, eller ialtfald, da denne Mulighed ikke stod klart for Bondens Fatteevne. Saa- ledes fom da i det Mindste 1, ofte 2 eller 3 Engskifter til hine 2, 3 eller flere Marklodder for hver Gaard. Men vare der endvidere Torvemoser, saa skulde man naturligviis ogsaa have sin Deel i dem, til Husets Forsyning med Brændsel, og dette maatte være saameget vigtigere paa en Tid, da Skovene i Almindelighed vare Herligheder, som tilhorte (vodseierne eller Herremandene; dog finder man, at ogsaa Bvttderbyerne have eiet Skove og Kratstreekninger, og ved disses Udskiftning bliver altsaa Loddernes Antal endnu forøget med eet eller to. — Medens nu i største Delen af 2(mtct decks Gaardenes tætsluttede Beliggenhed i Byer, idet man ofte træffer kun een flor By i et Sogn (f. Ex. Vlegind, Stilling, Miesiug, Alling, Voldby, Hammel, Vinding, Aale, Træden, Nim), deels Ulyst til Udflytning, deels Agerjordernes Forskelligheder, i hoi Grad have hæmmet Udskiftningens Gang og forstyrret dens forventede held- bringende Folger, er den i Almindelighed foregaaet langt bedre i Amtets vestligste Sogne. Men her vare ogsaa Forholdene den langt mere gunstige, thi her laae allerede Jorden sordeelt imellem mange Enestegaarde, en Folge as at de bedre, muldrigere Steder frem- traadte i den almindelige skarpsandede Omgivelse omtrent som Oaser i en Arken, sjelden storre, end at deres Dyrkning kunde forslaae til een Families Underholdning. Og selv hvor Gaardene vare samlede i Byer, indeholdt disse gjerne kun nogle faa, ofte kun 2 eller 3 Familier. I forste Fald var Udskiftningen saagodtsom overflødig, i sidste lettedes den naturligviis meget ved det ringe Antal af Lodtagcre, hvortil endvidere kommer, at man i disse Egne ikke synes at have været saa utilbøjelig til Udflytning, som i hine, hvor den netop gjordes mest nodig. Disse Forhold vise sig især i Sognene Vrads og Eistrup og tildeels i Sognene Them og N^rre-Snede. Efter disse almindelige Bemærkninger om Udskiftningen og dens Resultater i Skanderborg Amt, skulle vi nu gaae noget mere i Detail, hvorved vi da ville faae baade Beviser for og Exempler paa det Anførte; men vi ville i det Hele taget kun henholde os til Markens Udskiftning, da denne har störst Interesse, og det vilde fore for vidt, hvis vi ogsaa flulde omtale Skov-, Torve- og