Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
af Engho ved Kartoflers eller Foderurters Dyrkning, eller ialtfald,
da denne Mulighed ikke stod klart for Bondens Fatteevne. Saa-
ledes fom da i det Mindste 1, ofte 2 eller 3 Engskifter til hine 2,
3 eller flere Marklodder for hver Gaard. Men vare der endvidere
Torvemoser, saa skulde man naturligviis ogsaa have sin Deel i dem,
til Husets Forsyning med Brændsel, og dette maatte være saameget
vigtigere paa en Tid, da Skovene i Almindelighed vare Herligheder,
som tilhorte (vodseierne eller Herremandene; dog finder man, at
ogsaa Bvttderbyerne have eiet Skove og Kratstreekninger, og ved
disses Udskiftning bliver altsaa Loddernes Antal endnu forøget med
eet eller to. — Medens nu i største Delen af 2(mtct decks Gaardenes
tætsluttede Beliggenhed i Byer, idet man ofte træffer kun een flor
By i et Sogn (f. Ex. Vlegind, Stilling, Miesiug, Alling,
Voldby, Hammel, Vinding, Aale, Træden, Nim), deels Ulyst til
Udflytning, deels Agerjordernes Forskelligheder, i hoi Grad have
hæmmet Udskiftningens Gang og forstyrret dens forventede held-
bringende Folger, er den i Almindelighed foregaaet langt bedre i
Amtets vestligste Sogne. Men her vare ogsaa Forholdene den langt
mere gunstige, thi her laae allerede Jorden sordeelt imellem mange
Enestegaarde, en Folge as at de bedre, muldrigere Steder frem-
traadte i den almindelige skarpsandede Omgivelse omtrent som Oaser
i en Arken, sjelden storre, end at deres Dyrkning kunde forslaae
til een Families Underholdning. Og selv hvor Gaardene vare samlede
i Byer, indeholdt disse gjerne kun nogle faa, ofte kun 2 eller 3
Familier. I forste Fald var Udskiftningen saagodtsom overflødig, i
sidste lettedes den naturligviis meget ved det ringe Antal af Lodtagcre,
hvortil endvidere kommer, at man i disse Egne ikke synes at have
været saa utilbøjelig til Udflytning, som i hine, hvor den netop
gjordes mest nodig. Disse Forhold vise sig især i Sognene Vrads
og Eistrup og tildeels i Sognene Them og N^rre-Snede.
Efter disse almindelige Bemærkninger om Udskiftningen og dens
Resultater i Skanderborg Amt, skulle vi nu gaae noget mere i
Detail, hvorved vi da ville faae baade Beviser for og Exempler paa
det Anførte; men vi ville i det Hele taget kun henholde os til
Markens Udskiftning, da denne har störst Interesse, og det vilde
fore for vidt, hvis vi ogsaa flulde omtale Skov-, Torve- og