Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
°9 gjodet Brak: i) Raps, 2) Rug, 3) Erter, Vikker, Boghvede
m. m., 4) gjodet Byg, 5) Havre, hvorpaa Marken udlægges i
Aar med Rod- og Hvidklover, Rakgroes og Timotheum. Gaardens
Tilliggende er 120 Tdr. L. Ager og Eng og en lille Skovplet, og
Agerjordens Beskaffenhed er for største Delen meget god, muldleret
med underliggende Leer, men i en ringe Deel er den sandmuldet,
eg der tages da ek Raps men Rug efter Brakken. — Ved Sophien-
der eies af Baronerne Rosenkranrz, men drives af en For-
pagter, er hidindtil efter merglet og gjodet Brak taget: 1) Rug,
2) Byg, 3) Havre, 4) Havre, hvorpaa Jorderne efter deres saare
forffjellige Beskaffenhed ere udlagte i 4 Aar med flere Slags Græs-
fro: Raigroes i de torre sandede Jorder, Hvid- og Rødklover i de
gode, leermuldede Jorder, og Timotheifro i de side Mosejorder.
Græsningen paa den sidste Slags Jorder er bleven fredet og gjort
til Ho det forste Udlægsaar.
Herr Skolelærer Rasmus Jørgensen i Venge, som driver
7 Tdr. L. Ager (uden Eng) af muldleret Beskaffenhed med Underlag
af Qvegleer, har, for at kunne sætte halv Sommerstaldfodcing i
Gang, optaget Vikker i Sædskiftet. Han har ikke merglet, men
bruger Reenbrak, hvorpaa han tager: 1) gjodet Rug, 2) Byg,
3) Bikker og Vikkehavre, som slaaes til Grøntfoder, 4) gjodet
Dyg- 5) Havre, hvorefter han udlægger Marken med Rødklover
til Græsning i 4 Aar. Tilforn har han lagt Kartofler (7 Tdr.)
i en heel indtægt, og brugt Afgrøden til Kreaturfode, og Sæd-
folgen var da, efter Brakning, 1) gjodet Rug, 2) Kartofler, 3) gjodet
^8yg, 4) Vikker, 5) Havre; — men denne Driftsmaade er aflagt,
da han havde Vanskelighed med at opbevare Kartoflerne, og med
at faae Folk til at tage dem op. Den sidste Vanskelighed finder
tog ikke længer Sted, og den forste kan vel ikke have mere at be-
tyde her end andetsteds.
I Sb'anderup Sogn udmærker sig især Foerlev By ved et
godt og kraftigt Avlsbrug. Mergling er bleven almindelig, siden
Sognefogden Hans Friis forst indforte den til Naboernes store
forundring for en Snees Aar siden. De fleste Bymænd have op-
taget Rapsen i deres Sædskifte, og be tage da efter Heelbrak og
Gjodske: 1) Raps og Rug, hver i en halv Indtægt, 2) Byg, 3)
17*