Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Schythe
År: 1843
Serie: Syttende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 749
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
og 4) Havre, og udlægge derpaa Marken i 5 Aar med Klover; —
som oftest gjodes halvt til den forste Havrekjcerv. Sognefogden
derimod bruger tildeels en bedre Sædfolge: paa Jndmarken tager
han vel i den halve Indtægt (4 til 5 Tdr. Sædelaud) omtrent
ligesom de Andre, ester Brak og 150 store Læs Gjodske: 1) Raps,
2) Rug, 3) Byg, 4) Havre (efter halv Gjodske), hvorpaa han ud-
lægger Marken til Græsning i 4 Aar med Blandingsfro af Klover,
Timotheum og Raigræs, men i den anden halve Indtægt tager
han, efter Brakning og ligesaa megen Gjodske: 1) Nug, 2) Byg,
3) Blandingssæd: Etter, Vikker, Boghvede, Kartofler,' Hor, 4)
alvgjodet Havre, hvorpaa Jorden udlægges til Hvile i 4 Aar med
Kloverfto. I den fraliggende Udmark tages kun 3 Halme efter
S 'det Brak, nemlig: 1) Nug, 2) Byg, 3) Havre, hvorpaa Jorden
ldlægges til Hvile i 5 Aar, paa Grund af dens større Magerhed.
Ved Mallinggaard, der eies af et Interessentskab og bestyres
en Forvalter, ere i de sidste 2 Aar betydelige Forbedringer udforte,
som tildeels paa andre Steder ere blevne nævnte; i merglet og gjodet
Brakjord er der taget deels Raps, deels Rug, derefter i hele Ind-
tægten Byg, men de ovrige Kjærve ere endnu ikke bestemte, da Gaar-
dens Drift ikke er kommen saa vidt.
Paa Edelsborg, der eies og drives af Justitsraad, Gods-
inspecteur Bindesboll, træffe vi et ligesaa særegent, som lærerigt
Avlsbrug, hvorved man alene maa beklage, at Arealets Indskræn-
kethed er til Hinder for, at see de der prøvede rationelle Grundsæt-
ninger conseqvent udforte i det Store. Fra 1832 til 1840 har der
nemlig været prøvet et Slags Vexelbrug, hvis velgjorende Resultater-
have viist sig i usædvanligt skjonne og frodige Afgrøder. Mergling
var kun begyndt og Reenbrak brugtes ikke, men derimod gren eller
dyrket Brak, og Frugtvexelen var da folgende: a) i Jndmarken, som
var deelt i 9 Indtægter, toges: i) Gronjordshavre, 2) gjodede
Vikker deels til'Staldfodring, deels til Ho, 3) Vintersæd, i hvis
strap omploiede Stub saaedes Raps, som nedploiedes, 4) Havre,
5) gjodede Kartofler, 6) Byg med isaaet Klover til Græsning i 3
Aar; — b) Udmarken, der er mere let og mager og fik en svagere
Gjodffning, var deelt i 10 Indtægter, hvori toges: 1) Gronjords-
havre, 2) gjodet Boghvede, som nedploiedes, 3) Rug, 4) Havre,