Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

271 godt til. De Faa, som bruge den gamle Driftsmaade uden Brak, udlægge Marken dog egfan med Klover i 4 a 5 Aar. Gluten Bygkjoerv, der ellers kaldes Losdyg, Stubbyg, benævnes der i Egnen hyppigt ved Vrcegbyg o: Vragbyg. Her bruges almindeligt den samme Fremgangsmaade med Gjodskens okeblikkelige Nedploining og senere LPploining til Vintersæden, som er anført under S^bp- gaard. I Gjern- og Skannerup Pastorat er Brak indfort allerede for en halv Snees Aar siden, og kan siges nu at være saa almindelig, at Undtagelserne ere kun saare faa. Med Mergling gaaer det derimod kun langsomt, dog ikke just af Mangel paa god Villie, men fordi Mergel er temmelig sjelden at finde paa egen Gruud, saa at den paa flere Steder med Ulejlighed og Bekostning maa hentes fra andre, mere begunstigede Egne. De, som endnu vandre ad den slagne Bei, deres Hædre og Forfædre have betegnet dem, tage de sædvanlige 5 Halme as de bedre Forser og udlægge dem derpaa i 5 a 6 Aar til naturlig Græsning, der da bliver yderst maadelkg; — de derimod, hvis Dine ere blevne aabnede for det Nyere og Bedre, mergle, saavidt de kunne overkomme det, og tage ester gjodet Reenbrak, enten: 1) Rug, 2) Byg, 3) Havre, 4)'Havre, eller sjeldnere: 1) Rug, 2) Kartofler, 3) Byg, 4) Havre, og udlægge derpaa Marken i 4 Aar med tyktsaaet Blandingsfro, som for en Deel gjores til Ho i det forste Aar. Nogle have begyndt at efterligne det Sædskifte, der bruges paa S/sbpgaards største Hovmark og sikkert fortjener Anbefaling, idet de nemlig have inddeelt deres Mark i 7 Indtægter, hvori de efter gjodet Heelbrak tage: 1) Rng, 2) Byg, 3) Havre, og derpaa udlægge Jorden i 3 Aar med Blandingsfro, hvis Bært bliver kjendeligt frodigere. Ogsaa den paa Søbpgaard og i det foranomtalte Pastorat brugelige snare Nedploining af Gjodsken finder i denne Egn mange Efterlignere. Men Nogle bruge ikke Heelbrak, idet de tage nogen Nytte af deres Mark til Græsning i Forsommeren ved kun at bruge Sommerbrak med 3 Ploininger. Paa enkelte Steder, f. Ex. paa Præstegaardens Jorder og ved pederslyft, en Udflyttergaard fra Gjern By (Eier: Herr Byg- mefter 'Rielsgaard), bruges at saae Havren, og paa den sidste Gaard vgsaa Bygget paa Vinterfuren — en Methode, der her, som paa